Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

“DSB er i bedre form, end de fleste tror” (Jernbanen i dag)

af Togbus, Foldingbro, 28/9 2018, 11:04 (2031 dage siden) @ P.Jensen

....... OG træde tilbage og lade være med at detailstyre!

Folketinget har sådan set fredet både Bdk og DSB i lange perioder efter 1997. Resultatet er suboptimeringer og omkonteringer, samt vedvarende teknologiske eksperimenter. Når den ene eksperimenterer med "hyldevare" tager den anden straks over og masseanskaffer uprøvede løsninger.

Resultatet er at man nu har ét nymalet IC3-sæt som målestok for DSB's gode form. Endda uden udsigt at man er i stand til at istandsætte de øvrige inkl ny farve på kort tid på grund af manglende rullende materiel. Men hvem er det lige som har udrangeret og skrottet mangelfuldt vedligeholdt materiel inden nyt fungerede ordentligt? DSB. Selvsamme DSB som nu klynker over ikke at have nok og beviseligt ikke har nok til at kunne opfylde sine kontraktlige køreplansforpligtelser uden fix-fax ved hjælp af de særdeles bløde formuleringer i "samfundskontrakten" som bliver ved med at blive forlænget i en uendelighed.

--
- busser når det er billigst


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak