Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Status på Togfonden DK (Generelt)

af Ib Jensen, 18/10 2018, 19:14 (2016 dage siden) @ Henning T.

Så det korte spørgsmål. Hvad er status på Togfonden?


Status på Togfonden DK er, at det politiske forlig står uantastet (selv om DF er som et stykke vådt håndsæbe; men når det kommer til stykket, "tør" de ikke bryde et indgået forlig).

Forligspartierne har erkendt, at olieafgiftindtægterne ikke flyder så hurtigt som forudsat. De har derfor opdelt Togfonden DK i en fase 1 og i en fase 2 og har bl. a. fundet nogle milliarder i diverse puljer og har kanaliseret dem til Togfonden DK fase 1.

For så vidt angår Kattegatforbindelsen pågår der p.t. en "forundersøgelse" i to varianter: En med og en uden en jernbanedel. Det bliver interessant at se, om varianten med en jernbanedel kan gennemføres inden for en realistisk økonomisk ramme. Hvis den kan det vil nogle - også i den røde blok - begynde at overveje, om hele Togfonden DK, bør stå ved magt. Skåret ind til benet er det et spørgsmål om, om man vil Odense-Aarhus på én time. De øvrige én-times-delstrækninger (København-Odense, Odense-Esbjerg, København-Aarhus via Kattegat og Aarhus-Aalborg er jo mere eller mindre "på plads")


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Det Danske Stålvalseværk A/S
Det Danske Stålvalseværk A/S

Det Danske Stålvalseværk i Frederiksværk kom i drift i 1942 og har gennem tiden haft et utal af lokomotiver i drift på værkets interne spornet. Lokomotiverne blev indkøbt som skrot og anvendtes indtil de ikke kunne mere, hvorefter de blev omsmeltet i værkets store ovne.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak