Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Jernbanedrift ctr. supersygehuse (var: Status på Togfonden) (Generelt)

af mpp, 21/10 2018, 23:25 (2007 dage siden) @ Scharfenberg

Som passager er jeg ikke sikker på at jeg synes det er fantastisk at jernbanemateriel holder så lang tid – der skal i hvert fald opdateres indmad fra tid til anden.

I Tyskland kører man med 3 forskellige aldre for IC-tog og de ældste er MEGET gamle – springfjedre i stolene, ikke nok stikkontakter og lignende. Man kan blive slemt overrasket hvis man ikke har sat sig meget ind i hvilket tog man kommer ind i. Det er et lidt mindre problem for ICE-togene, selvom der godt kan være lidt forskel på bordene og restauranten generelt er mere stille i de nyeste tog.

I Danmark har man også problemet, hvor nogle IC-/Lyn-afgange bliver kørt med IC4, nogle med IC3 og nogle med ER4. Der er kæmpe forskel mellem hvad komfort man kan forvente i de forskellige tog. Da ICE-TD kørte i Danmark brugte jeg det hvis jeg kunne komme til det, da komforten var bedre (selvom det betød jeg kom senere frem i Tyskland).

Generelt har man bedre komfort i nye tog og det ville være et helt oplagt for konkurrende togselskaber at finde det bedste mix af komfort/køretid/wifi/service. Lige nu er det i Danmark hip som hap og det er det kun fordi DSB ikke har nogen egentlig konkurrence at forholde sig til (udover bilen/bussen/flyet/folk bliver hjemme).


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak