Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ny s-togskøreplan fra 10/12 (Generelt)

af mpp, 21/10 2018, 23:37 (2011 dage siden) @ KKLD

Det nye signalsystem skulle tages i brug i 2021 ifølge planen, men prognosen siger nu 2022. Derefter skal der købes nye tog for at man kan få glæde af de signaler og førerløs drift. Der er også nogle udfordringer omkring indhegning af banen og så skal der sikkert sættes barrierer op ligesom det er kendt for metroen. Så det bliver ikke før 2025-2030 at man virkelig ser en upgrade af S-togssystemet.

Grunden til at Ringbanen ikke bliver brugt til aflastning er at den kun er forbundet med det øvrige S-togsnet på Hellerup Station. Der er tidligere blevet kørt fra Ringbanen videre til Klampenborg (f.x. om aftenen) og til Holte/Hillerød i forbindelse med sporarbejde ved Svanemøllen. Stationerne på Ringbanen har dog kun plads til et 8-vognstog (øvrige net har plads til 16 vogne) og så er der færre der skal af på Ringbanen end som skal af på en af stationerne i det centrale stykke. Generelt betyder det ikke så meget hvordan linjerne sydfra bliver ført videre mod nord da det kun er et mindretal af rejsende der kører fra syd til nord og de bare kan skifte på det centrale stykke.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak