Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Letbanen Ishøj Lyngby kan man stole på prognoser?? (Generelt)

af andersj, Aalborg, 24/10 2018, 00:31 (2009 dage siden) @ Rørvig Station

Der blev bl.a. fremsat punkter som at der i myldretiden i bedste fald ville være 170 passagerer i hver sporvogn mod 260 (teoretiske) pladser. 170 passagerer i en Siemens Avenio med ca. 70 siddepladser vil jeg dog betegne som propfyldt - især fordi passagerer i sporvogne er dårlige til at fordele sig.

De 260 passagerer er nok udregnet efter børnehavebørn uden overtøj og uden rygsække eller øvrigt bagage. I realiteten vel man aldrig i normal drift kunne presse 260 ind i en 37 meter lang sporvogn.

I "værste fald" vil der kun være 100 passagerer med i hver sporvogn, og med ca. 70 siddepladser vil jeg også betegne det som "godt fyldt".


Man har hørt tilsvarende påstande ved introduktionen af buslinje 5C. Fakta var i modsætning til politikernes anprisninger, at 37 % af siddepladserne per time forsvandt.

Man har jo besluttet frekvens og sporvognstype, så er det jo bare at regne. Med den planlagte frekvens på afgang hvert 5. minut vil der være en teoretisk kapacitet 3.120 passagerer pr. retning pr. time eller ca. 800 siddepladser alt efter det nøjagtige antal sæder i vognene. Det mener jeg ikke er blevet offentliggjort endnu, da man nok ikke har aftalt den endelige indretning af vognene endnu med antal døre og størrelse på flexrum.

Hvad 5C angår, så er det rigtigt at en lavgulvs ledbus (og især med det ekstreme antal døre man har valgt i København) har færre siddepladser end de regionalbusser man kørte med før på 5A. Helt nøjagtigt er man gået fra 42 til 37 siddepladser. Men der er flere ståpladser og bedre fremkommelighed i bussen, da de gamle busser og størstedelen af de øvrige busser i København er designet til regionalbusdrift og ikke bybusdrift med hyppig og stor passagerudveksling.
Den eneste by i Danmark der udelukkende benytter busser designet til bybuskørsel som bybusser er Aarhus med deres Solaris Urbino og MAN Lion's City. Men nok om busser.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak