Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Sporvognsdrift på linje 5 (Generelt)

af Scharfenberg, 24/10 2018, 11:51 (2001 dage siden) @ Rørvig Station

Hvad 5C angår, så er det rigtigt at en lavgulvs ledbus (og især med det ekstreme antal døre man har valgt i København) har færre siddepladser end de regionalbusser man kørte med før på 5A. Helt nøjagtigt er man gået fra 42 til 37 siddepladser. Men der er flere ståpladser og bedre fremkommelighed i bussen, da de gamle busser og størstedelen af de øvrige busser i København er designet til regionalbusdrift og ikke bybusdrift med hyppig og stor passagerudveksling.


Ud over at reducere antal sæder per bus nedsatte man også frekvensen. 5C er nok Danmarks mest oplagte kandidat til sporvognsdrift.

Jeg synes faktisk, at man har ramt rigtigt med lavgulvsledbusser til 5C. Lavere frekvens mærkes især ikke på de centrale strækninger, hvor der fortsat er ret høj frekvens. Ofte hang 5A fast i trafikken, og så kom der nogle gange en klump på 3-5 busser lige i r.... på hinanden. Så hellere lidt færre afgange med en længere bus med samlet set plads til flere passagerer og barnevogne.

Jeg kan også tydeligt huske, når en propfuld 5A ankom til et centralt skiftestoppested, og 70 % af passagererne skulle ud og ca. 70 % nye skulle ind, så tog det ret lang tid. Det problem er reduceret med 5C. Desværre hænger de stadigvæk fast i trafikken. Men det er jo et spørgsmål om indretning af by- og vejrummet.

--
Med venlig hilsen
Scharfenberg

Kobler din kollektive trafik sammen efter bedste evne


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts

Med P 917 over Sjælland
Med P 917 over Sjælland

Lars B. Christensen har igen været i avisarkivet og har fundet denne levende beretning i Dagens Nyheder en søndag i 1935. I artiklen beskriver journalisten, hvilken oplevelse det var, at køre med på maskinen fra København til Korsør.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak