Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Fire togproducenter kan byde på nye eltog til danskerne (Generelt)

af krabsen, 24/10 2018, 18:10 (2003 dage siden) @ Frank Poulsen

Det du siger med: "Prøv at scheduler det en i en alm. arbejdsuge"... Det er jo netop der jeg mener det halter. DSB burde jo have nogle ansat der ikke lavede andet. Deres eneste opgave var det udbud (hvis de da ikke har det). Så er der jo ikke noget der skal flettes ind mellem andet. Det er hovedfokusen!

Det ville være den største fejl, DSB ville kunne begå! De der forhandler skal netop også kunne arbejde med andet - de skal have et dybt kendskab til DSB, togtrafik, danske forhold - både fritrumsprofil, skinneprofil, kurveforhold, vejrmæssige udfordringer o.m.a.

Du kan ikke bare ansætte en professionel forhandler.

Derudover... Sporvidde??? Den skal da forhåbentlig ikke diskuteres! Det er da nyt for mig... og fritrumsprofil? er der ikke mig bekendt rimelig faste data for det?

og 100-vis af detaljer... Kan man diskutere 1 detalje på 5 min, skal farven på toilettet være grå eller hvid... Så kan man nå 12 detaljer i timen... Ja, undskyld mig, men hvis det er et hyldetog, som jeg troede det skulle være, så er det vel begrænset hvilke detaljer der kan være at diskutere? Ja jeg sætter tingene lidt på spidsen. Men på mig lyder det ikke som en hyldevare tog, hvis der er så meget der kan diskuteres.

Hyldevaretog findes ikke, især ikke når der er tale om tog, der også skal kunne udføre grænseoverskridende trafik, trafik gennem undersøiske tunneller osv.

Hvis du køber et nyt køkken, er der også mange detaljer, selvom et køkken er hyldevare: Design, farve, greb, sokkelhøjde, belysning, you name it.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak