Fire togproducenter kan byde på nye eltog til danskerne (Generelt)
Efter en lille hurtigt research kan følgende siges:
Siemens har kun et koncept "Desiro Verve" der er udviklet til det engelske marked til 200 km/t. Der er endnu ikke bestilt eller leveret nogle Desiro Verve togsæt - det er altså ikke en hyldevarer. De øvrige platforme hvor der er leveret togsæt fra Siemens er kun med en hastighed op til 160 km/t.Alstom har "Coradia Stream" platformen hvor Italien har bestilt togsæt til levering i 2019 til 160 km/t og Holland har bestilt en 200 km/t IC-udgave til levering fra 2021.
Bombardier har "Talent 3" platformen hvor bl.a. ÖBB har bestilt togsæt til 160 km/t til levering fra 2019. En 200 km/t version er mulig, men endnu ikke bestilt af nogle. Desuden er der "Regina RX" platformen hvor Västtrafik har bestilt en 200 km/t version til levering fra 2021.
Stadler har både Flirt 3 og KISS platformene hvor begge er leveret i 200 km/t versioner. Flirt 3 kører bl.a. i en 200 km/t IC-version i Polen og KISS kører som 200 km/t fjerntog for Westbahn mellem Wien og Salzburg. Mälartåg der også er baseret på KISS platformen er under levering til Transitio i Sverige i en 200 km/t version.
Dvs. hvis man vil have at mere end en af producenterne afgiver tilbud, så må man nødvendigvis acceptere bud på tog der er i drift i en 160 km/t version, men som kun teoretisk kan bygges i en 200 km/t version.
Det er faktisk ret utroligt, at det med så mange store, etablerede producenter reelt kun er Stadler, der er i spil. De ender formentlig med at vinde stort på alle parametre. Pris, lavgulv osv. og ikke mindst på at især Flirt 3 kører på et utal af strækninger i Europa. En velafprøvet - og ikke for dyr - model er formentlig det, der er allervigtigst for både DSB og politikerne, og det er vist kun Stadler, der kan levere det.
--
Med venlig hilsen
Scharfenberg
Kobler din kollektive trafik sammen efter bedste evne