Efter at jeg i går måtte ræse gennem 7-eleven for at få noget mad inden mit tog fra Aarhus til København afgik tænkte jeg på, hvordan økonomien i en spisevogn egentligt er. Det er rimeligt almindeligt i udlandet og f.x. på ICE-togene er spisevognen i nogle tilfælde 1 af 7 vogne, så DB må jo vurdere at det er en god forretning.

Er der nogle der ved hvordan de forskellige togselskaber ser på spisevogne og hvilke hensyn de tager? Er det noget der hænger sammen i sig selv, eller handler det mere om at gøre jernbanen lækker overfor passagerne generelt? Er der nogle eksempler på togselskaber der har indført spisevogne og så siden haft mulighed for at sælge flere dyre billetter?

Hos Deutsche Bahn er det en ren serviceydelse, for alt "ombordsalg" i fjerntog giver et underskud på ca. 80 mio. Euro hvert år. Det er altså en måde at matche servicen fra eksempelvis flyselskaber eller rastepladser langs motorvejene.

Hos ÖBB udbyder man driften af restauranterne i Railjet og EC togene. I år regner catering firmaet Donhauser, der pt. står for driften, med en omsætning på ca. 14 mio. Euro og ÖBB har udtalt at man betaler firmaet et lav tocifret millionbeløb i Euro om året for at have salg af mad og drikke ombord.

SJ påstod i 2013 at de tjente penge på driften af deres bistroer, der dog i høj grad er selvbetjening.