Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Jernbaneudbuddet i Jylland (Generelt)

af Gæst1, 14/11 2018, 13:45 (1988 dage siden) @ Frank Poulsen

Jeg søgte både transportministeriet og trafikstyrelsens hjemmesider igennem for at finde info om det udbud. Jeg fandt intet nogle steder... Tænkte der måtte stå et sted hvem der har budt? Da budfristen udløb, men kunne intet finde... Måske bare mig der søger forkert?

Men hvis det allerede er fredag så må vi jo vente og se. Men tænker som sagt ikke at andre end Arriva overhovedet har budt?

Man skriver ikke nødvendigvis hvem der byder. Normalt holdes al information fra prækvalifikationen og frem til udpegelse af den foretrukne kandidat hemmelig. I dette tilfælde har man så vidt jeg ved også valgt at holde prækvalifikationsresultatet hemmeligt, hvilket også er fuldt ud tilladt.

Afgørelsen er blevet udskudt til næste uge, og da der alene måles på pris, kan der gættes frit på, hvorfor der skal bruges længere tid end afsat til at læse på tilbuddene.

Der er generelt stor interesse for udbud i vores lille region, og der skal nok være kommet mindst fire tilbud ind - måske endda tilbud fra alle seks der bød på Skånetrafikkens Pågatåg sidste år.

Selve udbuddet i MVJ er dog betegnet som ret "uinteressant", da der ikke rigtig er incitamenter til at øge passagerantallet eller kvaliteten. Man skal helst holde status quo. Til gengæld skal man overtage de 20 DSB Desiro tog, og give dem en hovedrevision undervejs, hvilket reelt er den helt store joker, for hvor meget vil det koste at bringe Desirotogene op til en acceptabel standard (altså: Hvor mange km mellem fejl regner du med i dit tilbud, og hvor meget vil det koste, at få Desiroerne til at køre så godt).

Inden udbuddet startede var der flere af de potentielle bydere, der påpegede at det økonomisk set vill være billigere for kontraktperioden, at droppe Desirotogene, og istedet lade den vindende operatør anskaffe eksempelvis 25 nye Alstom Lint54 (måske endda brinttog). De fem ekstra tog i puljen ville muliggøre fast 30-min drift "Jorden rundt" (Aarhus - Viborg - Struer - Herning - Silkeborg - Aarhus) og Lint54 ville kunne tilbyde flere siddepladser til eksempelvis Svendborgbanen, hvor der nok er behov for at få "toget" til at performe igen.
Men istedet valgte ministeriet altså at lade DSB købe de 12 leasede Desiro tog og sælge alle 20 Desiro til Ministeriet, så de indgår i puljen med de Lint41 tog, der kører trafikken i dag.

Reelt ville man nok kalde udbuddet i MVJ for "uambitiøst", men sådan er der så meget. At der så alligevel er stor interesse fra markedet på at byde skyldes de strategiske hensyn ift. de kommende udbud (medmindre politikerne søger dispensation, skal al DSB trafik faktisk i udbud med trafikstart 2024). Alle store aktører har i gennem de seneste år peget på Danmark (og Norge) som voldsomt interessante markeder. Danmark primært fordi der er mange der vil bruge toget, bilerne er højt beskattede, trængslen i byerne tager til - og DSB leverer ikke den vækst, som man ser i andre lande.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Teglværker i Danmark
Teglværker i Danmark

Her er en oversigt over danske teglværker. Listen indeholder de teglværker, der (så vidt vides) havde jernbanespor enten i form af eget spornet eller sidespor til en anden jernbane. Med tiden vil listen også indeholde de lokomotiver, der tilhørte de enkelte teglværker.

Læs mere

Jernbanebøger

Sydfyenske Jernbaners Rullende Materiel

Sydfyenske Jernbaners Rullende Materiel. Pris 250 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak