Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

gratis tog - finansiering (Generelt)

af Schienenwolf, Læsø, 19/11 2018, 12:07 (1975 dage siden) @ mpp

Ja – det vil givetvist være konsekvensen af roadpricing at nogle mennesker vil vælge at køre på andre tidspunkter for at spare penge. Det er en feature ikke en bug.

Det samme princip ses f.x. også når det gælder flytrafik hvor nogle afgange pga efterspørgslen er dyrere end andre. Man ser også samme mønster når folk skal på ferie og nogle vælger at tage deres børn med på ferie udenfor skolernes ferie.
Det samme princip gælder endda også i den offentlige transport hvor rejsekortet giver mere rabat udenfor myldretiden, nogle månedskort (f.x. pensionistkort) ikke gælder i myldretiden og man kan købe togbilletter med rabat (DSB Orange) i afgange der ikke er så populære.

Der er ikke nogen god grund til at man ved vejtrafik ikke bruger det samme princip som alle andre steder til at få udbud og efterspørgsel til at mødes. Der er selvfølgeligt nogle politiske overvejelser man skal gøre, såsom om man skal styre efter at få trafikken til at glide eller at få flest muligt penge i kassen.

I og med, at der almindelivis gives udtryk for, at trængslen er et problem, gælder det vel først og fremmest om at få rif-raffet væk, så trafikken kan glide. Folk skal kunne se, at roadpricing'en har en reel effekt.


Det er givetvist rigtigt at det vil påvirke folk med flere penge mindre end folk med færre penge. Her er det værd at huske på, at folk med flere penge i forvejen kører mere i bil, flyver mere, kører mere i tog og kører mere i fjernbus. Folk med flere penge har endda bedre mulighed for at bosætte sig så de kan bruge offentlig tranport i hverdagen (hvis de ønsker det) – bare prøv at se hvad det koster at bo på Frederiksberg eller Østerbro i gåafstand til metroen.

Nemlig, derfor er det også en god ide at gå efter at ramme dem, der ikke har råd til at bo og arbejde i de store byer.


Det vil – med og uden roadpricing – være bedre at have flere penge end at have færre penge. Uanset hvad man gør vil man også stadig se rigere mennesker rejse forholdsvist mere. Der vil givetvist være nogle af "de fattige" der vil få svært ved at betale roadpricing for lige præcis deres rejsemønster, men mon ikke der er flere der ville få glæde af et videreudviklet og billigere kollektivt trafikudbud?

"De fattige"s rejsemønster i myldretiderne er som alle andres. Det er jo netop derfor, at de er et problem. De fylder på en uhensigtsmæssig måde.

Specielt givet at mange af "de fattige" i forvejen har biler der måske ikke altid kører lige godt og de derfor i højere grad end andre oplever, at de ikke kan komme frem fordi bilen ikke virker den dag.

Ja, de, der ikke har har så store indtægter, har som regel også nogle skodbiler. Det skal de ikke have lov til. Men nu er det jo nok også sådan, at ikke alt drejer sig om penge, men at nogle også har brug for en bil for at kunne møde på arbejde, hente børn inden institutionerne lukker etc. og i det hele taget at få deres dagligdag til at hænge sammen. Ved flyrejser er omstændighederne jo ganske anderledes, men det vil være fint, hvis man kan bilde de utilfredse brokkehoveder i de lavere socialgrupper ind, at det er principperne og ikke de faktiske omstændigheder, der er det afgørende. En eller anden "forklaring" skal de jo have. Personligt ville jeg jo nok blive lidt sur, hvis jeg som følge af beskatning skulle bruge fx 3 timer på transport daglig i stedet for kun 1 1/2 - 2 timer, men det må folk finde sig i og - som du skriver - glæde sig over. Og det er heldigvis ikke mig, der bliver ramt.


I sidste ende er det et politisk spørgsmål: skal vi regne med at alle har en bil eller i hvert fald adgang til en bil, og skal vi indrette samfundet efter det?

Kun de, der har fortjent at have bil, skal have det.

Eller skal vi indrette samfundet sådan at man i mindst muligt omfang har brug for en bil og kan komme de fleste steder hen uden (enten med cykel eller tog og bus eller en kombination).

Hvis folk i bil kan komme hurtigere frem, så er det en god løsning. Målet helliger midlet.

Personligt foretrækker jeg det sidste og er glad for at det er sådan det er i hovedstadsområdet hvor jeg bor.

Ja, det er en god fornemmelse at have sit "på det tørre". Ganske enig.

--
Hilsen
S

Strør ægte Læsø sydesalt i dine sår.

låst
2595 visninger

Hele emnet:

 RSS Feed af emne



Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak