Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

STOP! ikke en politisk debatgruppe. (Generelt)

af Niels Munch, 20/11 2018, 12:40 (1956 dage siden) @ Schienenwolf

Apropos formålsparagraffen for nærværende forum, så skriver webmaster også: "Jeg forventer en høflig tone i forummet .....".

Uanset, at opfattelsen af begrebet "høflig tone" i disse tider med sociale medier m.v. kan siges at have rykket sig, så dækkes vist ikke alle dine indlæg i dette forums tråde af dette begreb.

Nå, egentlig finder jeg det ikke irrelevant at tage spørgsmålet om fordelingen af samfundets fælles ressourcer op til politisk/ideologisk debat.

Men i de tråde, hvor denne diskussion er ført, synes balancen at være tippet til fordel for det politisk/ideologiske og således, at materien - in casu jernbanevæsen - tabes af syne.

Det fører så til spørgsmålet om, hvorvidt en sådan politisk/ideologisk debat med udbytte kan føres i et jernbaneforum, hvori mange aktører primært er optaget af, hvordan jernbanen kan fungere operationelt under de givne samfundsbetingelser.

De hidtidige politisk/ideologiske - lange - debatter efterlader desuden indtryk af et "elefantvæddeløb", hvor 3-4 debattører primært søger at promovere egne meninger.

Når den høflige tone dertil undertiden synes at svigte, kan det knibe at mobilisere sympati endsige forståelse for udsagnene.

Og så til sidst - helt personligt og formentlig i strid med "høflig tone": Det brugernavn samt den avatar, du har valgt at iklæde dig på dette forum, fremmer næppe heller andres lyst til at deltage i omhandlede debatter.


M.v.h.
Niels

låst
2381 visninger

Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak