Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ikke flere køreplaner fra DSB? (Generelt)

af Jørgen Pagh Jensen, 27/11 2018, 22:35 (1974 dage siden) @ RasmusD

Du har ret i, at Rejseplanen er et brugbart alternativ til en pdf-køreplan. Og Rejseplanen er så uendelig meget mere brugervenlig end DSB's "lav selv din køreplan", som kræver en masse indtastninger og udløser en masse noter.

En "rigtig" køreplan giver et meget bedre overblik over den samlede trafik. Indrømmet - det er måske lidt hobby-agtigt at værdsætte et sådant overblik, men vi er jo nogen, som har jernbanetrafik som hobby, bl.a. på dette forum.

I øvrigt - jeg har lige tjekket, at både SJ og NSB har lagt de kommende køreplaner ud på pdf - så i vores nabolande går det åbenbart.

https://tagtidtabeller.resrobot.se/
https://www.nsb.no/rutetider/rutetabell

Og hvis man går ind på DOT, finder man pdf-køreplaner for alle buslinjer. Der er altså stadig nogen, der kan se meningen med en køreplan.

Bare ikke DSB.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak