I mine unge dage læste jeg nationaløkonomi; først på handelsgymnasiet, senere på universitetet. En af de ting, vi lærte, var, at ønsket om anlægsinvesteringer altid vil være større end de midler, der var til rådighed. Man bliver altså nødt til at prioritere. På et senere tidspunkt læste jeg statskundskab og her lærte vi bl. a. om sammenblandingen mellem økonomi og politik: Man kan godt opstille modeller, der sandsynliggør (ikke beviser), om en given investering er en samfundsøkonomisk god idé eller ej. Men man skal også, hvis man ønsker at opnå et politisk forlig, tage højde for det gamle udtryk "hvis det er fakta, så benægter a fakta" (jeg har ikke kildetjekket).

Hvad kan man så lære af det? Tja, man kan vel lære, at hvis man vil have sin politik igennem, må man skaffe sig et flertal. Og hvis det betyder, at man må stemme for modpartens forslag, for at opnå flertal for sit eget forslag, så må man gøre det.

Det er vel det, der er skyld i, at der fra tid til andet (eller skal vi måske side ofte), bliver truffet beslutninger om, at gennemføre ditten og datten, som ikke samfundsøkonomisk er rentabelt. Jeg har ikke ledt efter konkrete eksempler. Men hvordan var det nu det f. eks. var med Storebæltsforbindelsen? Var der ikke noget med, at de vendsysselske motorveje var en del af prisen for den? Og var der ikke noget med, at forbindelsen mellem Sprogø og Sjælland blev "delt" i henholdsvis en bro og en tunnel af rent politiske hensyn?

Nå, til sagen:

Hvad kan vi komme i tanke om af projekter, som er blevet gennemført - trods et forventet samfundsøkonomisk afkast på under 4%?

Og hvad kan vi komme i tanke om af projekter, som var forventet af give et samfundsøkonomisk afkast på 4% eller derover, men som fejlede og som viste sig som urentable?

Og - for nu at fuldføre øvelsen - hvad kan vi komme i tanke om af projekter, som var forventet ikke at kunne forrente sig, men som alligevel blev fuldført og som senere viste sig at give et afkast på 4% eller derover?

For at skære opgave till kan vi jo nøjes med jernbanerelaterede projekter.

Endelig kan man så diskutere, om grænsen på de 4% bør være mere eller mindre elastisk?

Afslutningsvist anføres: Her på siden er vi gode til at diskutere diverse mere eller mindre luftige projekter. Nogle argumenterer med hjernen og beder om samfundsøkonomiske beregninger. Andre argumenterer med hjertet, og synes en helt masse. Over lange stræk minder det vel om to politiske parter, der må bøje sig mod hinanden for at skaffe flertal for eget forslag.

Dagens finanslovsforlig vidner formentlig herom.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg