Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

S19 nu som pdf (Generelt)

af Jørgen Pagh Jensen, 2/12 2018, 20:17 (1970 dage siden) @ Rørvig Station

Jeg havde forventet, at min post kunne afstedkomme diskussioner i flere retninger. F.eks. om ændringerne i S-togs kørslen. Hvad er der egentlig ændret, bortset fra en bytten rundt på linjer og minuttal? Man kan undre sig over, at en af de svagest benyttede stationer, Skovbrynet, nu har flere tog end f.eks. Husum, der dog har ca. 10 gange flere passagerer. Man kan også konstatere, at Frihedens dage som trafikknudepunkt åbenbart er talte.

Man kunne også forestille sig en diskussion om selve idéen med en pdf-køreplan. Giver det overhovedet mening for andre end køreplansnørder? Og giver det mening for dem? Ikke til at vide - men det kunne da være sjovt, hvis andre begyndte at indtaste køreplaner for andre ruter. Eller måske en it-køreplans-nørd kan udvikle en app, som automatisk udtrækker oplysninger fra tjenestekøreplanerne eller Rejseplanen - og spytter det ud som en overskuelig køreplan??

En diskussion om : versus . i tidsangivelser havde jeg ikke forestillet mig.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak