Udvendige destinationskilte på IC3 - hvornår? (Generelt)

af TroelsØ, mandag 10. december, 2018, 18:42 (191 dage siden) @ mss

Skiltene var en del af "regionaltogspakken".
IC3 skulle jo afløses af IC4 i IC-trafikken og overgå til regionaltrafikken. I den forbindelse skulle de bl.a. have disse destinationsskilte i stedet for vognnummerskiltene. Men det blev jo anderledes, så det blev droppet. Kun at have en håndfuld sæt med destinationsskilte giver ingen mening, så det er kun logisk at de blev fjernet igen.

Tak for info alle sammen. Mit eget gæt var, de blev fjernet pga. utæthed - det må trods alt være sværere at holde helt tæt med den lange fuge foroven.
Jeg synes dog det er fuldkomment skørt - såfremt der virkelig er købt skilte til alle togsæt - at man ikke bruger dem. Der er faktisk mange der spørger hvor et holdende tog kører hen, upåagtet at der kun er to spor at vælge imellem. Det var måske også rart, hvis man står på et tog i Aalborg og skal til fx. Odense, at det pågældende vognsæt man sidder i, ikke frakobles før.
I det mindste vil det være på sin plads at re-etablere vognnummer-skiltene. Det er lige før den nuværende form kun kan komplimenteres med en række buler og "skudhuller" i dørpartiet for at pynte på symmetrien.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen