Kattegat med 350 km/t - Take 2 (Generelt)

af TroelsH, torsdag 13. december, 2018, 12:23 (134 dage siden)

Nu blev den anden tråd lukket fordi at nogen trak nogle gamle kæpheste frem og det fik moderator til at lukke den. Venligst respekter emnet. Det er ikke en Kattegatbro med en afstikker over Fyn eller inddæmning af Østersøen eller hvordan man holde ruhårede får på Island eller alt muligt andet.

Emnet er muligheden for højhastigheds tog på den foreslåede Kattegatforbindelse, som den i store træk er skitseret i rapporterne.

Lidt svar.
Det primære formål med en Kattegat forbindelse er ikke at udvikle Vestsjælland. Det kommer længere nede på listen.

Den store udfordring i Danmark er at de to største befolkningsområder trafikalt betjenes via et U frem for en lige streg.

Målet er at binde de to største befolkningsområder Århus/Østjylland (300.000/800.000) (+til dels Nordjylland og Midtjylland) og København (1,3 m) sammen i en forbindelse der gør at man kan bo det ene sted, arbejde det andet og pendle frem og tilbage hver dag, på under en time hver vej med toget.

Ministeren, som har venner/partistøtter blandt busvognmændene, mener at vi skal betjenes med busser, så 100 km/t giver to timers transport Århus H til Kbh H i en bus. Så alle skal tvinges til at sidde fast i de trafik køer som deres politik har skabt. I stedet for at investere i toget, som vil kunne tage en del trafik fra både vej og fly og selvfølgelig banen over Fyn, fordi at med under en time fra Kbh H til Århus H, så bliver det svært for de andre løsninger at konkurrere. En højhastigheds jernbane over Kattegat er den største enkelte ting vi kan gøre for at øge mobiliteten og nedbringe co2 udslippet fra transporten, da det på den strækning kan konkurrere med alle andre løsninger i tid.
Passagertallet vil derfor blive højere end i dag over Storebælt. Måske 30.000 hver vej/dag.

Der skal vel være noget lokaltog, direkte Århus - Kbh uden stop og så nogen med stop i Høje T mm. Lyn, intercity og regional.

Timemodellen og Togfondens projekter bør klart revideres efter at der kommer en Kattegatforbindelse. Timemodellen giver så ikke længere mening heller. Når det primære træk af persontrafik går direkte Århus-Kbh, så frigøres der en masse kapacitet i hele U'et, både på vej og bane. At bruge mia af kr på at bygge en ny Vejlebro til tog vil være spild af penge og de penge kan derfor overføres til Kattegat projektet. Til gengæld vil det kunne betale sig at bygge banen Århus-Galten-Silkeborg og få den elektrificeret til Herning, så Silkeborg og Herning kommer tættere på Århus og dermed Kbh.
https://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Kollektiv-Trafik/Trafikale-analyser/Screening-af-en-n...

Ang hastigheden, så er broen kun 19 km, så det er ikke hastigheden på broen der er så afgørende, men mere den på land.

Finansieringen kan nok gøres med de pensionskasser som har stillet forslaget.

Ang hvor togene skal være, så skal de tømmes og sendes retur. Hvor de skal være om natten - de behøver vel ikke holde inde i byerne? Og ja, det kan vel give mening at sende dem en tur forbi Malmö - hvis der er passagerer til det.

Det her er ikke et prestige projekt, men handler netop om at minimere transporttiden mellem Danmarks to største befolkningscentre, og at lette belastningen på U'et, så dem der ikke direkte får glæde af broen, får det gemmen mindre belastning på deres lokal/regional strækning, eller hurtigere adgang til København, som Nord-, Midt- og Vestjylland.

Man kan måske undgå den tredie forbindelse over Lillebælt, men jeg tror ikke at vi kan undgå at skulle bygge en hærvejsmotorvej på sigt. Jyderne kan ikke være afhængige af en motorvej. Det hele sander til når der er et enkelt uheld. Det fungerer ikke.

Det som bliver afgørende er nok hvad de forskellige løsninger koster. Eg rejsetider mellem Kbh og Århus på 35-40-45-50 minutter og hvad koster det.

Det handler desuden ikke om dagdrømmerier, men om at have nogle store men realistiske visioner for bedre offentligt transport i fremtiden ;-)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Danske privatbaner

Læs historien om:
Horsens - Bryrup - Silkeborg

Jernbanebøger

På sporet af 2012
På sporet af 2012
Pris 170,- kr.
 Læs mere 
Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
Mail til Jernbanen.dk






Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen