Kattegat med 350 km/t - Take 2 (Generelt)

af mpp, lørdag 15. december, 2018, 10:11 (188 dage siden) @ ventrikel

Timemodellen som beskrevet opererer både med et tog i timen på hver superlynsrute og en time transporttid mellem de største byer i Danmark.

Timemodellen er et politisk blålys fordtået på den måde at det er noget som en mindre begavet politiker kan gå ud og sælge en stor udgift til jernbanedrift.

Det er også den eneste plan der ligger, så derfor er det den der bliver diskuteret. Det ville være rart hvis også de borgerlige kom med deres bud på hvad der samlet skal drive udviklingen af jernbanen (gerne noget med mere fri trafik).

Når det er sagt, er det i mine øjne en fordel ved timemodellen at den er let at forstå. 1 time til Odense, 2 til Aarhus og Esbjerg (og Herning hvis man opgraderer den vej), 3 timer til Aalborg. Klart, let at forstå, let at sælge til brugerne.

Realistisk set vil det for mange pendlere ikke gøre nogen forskel i den totale rejsetid at toget kan komme frem på 2 timer fra Århus til København hvis man så skal tage toget 3 kvarter FØR for at møde på arbejde til tiden.

Timemodellen er en del af Togfonden DK og de ting er der sådan set taget højde for. Man vælger jo netop at bygge nye baner der hvor der er mest pres (f.x. Vestfyn) sådan at der både kan være plads til de hurtige og de langsomme tog. Når man kører uden om Skanderborg og Vejle med de hurtige tog vil der også være bedre plads til hurtige regionaltog eller endda et S-togslignende system i Østjylland. Så der er også noget for pendlere.

For andre rejsende på ferieture eller familieture har det ingen betydning.

Selvfølgeligt har det en betydning hvor hurtigt man kommer frem på fritidsture – både i forhold til valg af transportform og i forhold til rejser der simpelthen bliver valgt fra. Da man byggede højhastighedsbanen mellem Hamborg og Berlin var det netop et parameter at man skulle kunne tage en aftentur fra den ene by til den anden. Om man mener det er pengene værd er en anden sag.

Der er så vidt jeg ved ikke blevet udarbejdet andre samlede visioner for hvad der skal ske med jernbanen i Danmark end hvad der bliver arbejdet med i Togfonden. En forbindelse over Kattegat vil givetvist ændre forudsætningerne for Togfonden, hvorfor det er relevant at diskutere de to forslag overfor hinanden.

Helt enig. Men merprisen for jernbane inklusiv bedre forbindelse fra min Høje Taastrup til Kalundborg gør ideen absurd.

Dejligt at vi kan blive enige om noget i hvert fald ;)

Vi skal forbedre forholdene for de mange daglige pendlere på de lidt kortere strækninger.

Det skal vi også og det ene behøver netop ikke at udelukke det andet. Det er dog også værd at huske at man ikke kan vurdere om man skal bygge en bro efter hvor mange der svømmer over floden – når man laver nye forbindelser vil nye rejsemønstre opstå.

–––

Med alt det sagt kunne det være interessant at se hvor tæt vi egentligt er på timemodellen med de projekter der er aftalt og finansieret nu. De nye signaler vil tillade at hastigheden kan øges, med Kbh-Ringsted tillader højere hastighed, der bliver lavet hastighedsopgraderinger nord for Aarhus og elektrificeringen vil også tillade højere hastighed. Om man så når en time alle steder er en anden sag, ligesom at man måske kan komme væsentligt under en time nogle steder.

En anden ting er, at folk sjældent vælger transportform fra rejse til rejse. Har man en bil bruger man typisk den, også selvom det giver længere rejsetid. Er man vant til at tage toget (og har de relevante apps m.v.) bruger man det. Har man en dårlig oplevelse i et regionaltog påvirker det ens valg selvom den næste rejse ville skulle tages med IC-tog. Osv. Bliver timemodellen bygget er det let at sælge til folk hvorfor toget er relevant for dem, også på rejser der ikke nødvendigvis er en del af timemodellen.

En tredje – vigtigere i mine øjne – ting er hvad land vi gerne vil være og at vi gerne vil være et samlet land. Uanset om man gennemfører alle projekterne i oplægget, eller bare gennemfører hvad der er besluttet nu vil der om 10 år være flere der kører med tog, flere flyrejser, flere buspassagerer, flere bilture og helt nye rejseformer. Jeg kan med tog komme ret langt op i Sverige på den tid det tager at komme på tværs af Danmark og med fly kan jeg fra København nå langt ud i Europa. Det kan godt være det er bedre 'samfundsøkonomisk' at investere i de forbindelser, men hvad er så pointen i at være et land? Vi bruger jo netop også penge og energi på kultur og landshold og lignende fordi vi er mere end bare 5 millioner mennesker der tilfældigvis bor i Jylland og på nogle øer :)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

3 advokat tilbud

DB Cargo
Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen