Kattegat med 350 km/t - Take 2 (Generelt)

af ThomasTT, søndag 16. december, 2018, 09:37 (131 dage siden) @ ventrikel

Jeg har et helt oprigtigt spørgsmål til dig. Det lyder: Hvorfor bruger du egentlig tid her på jernbanen.dk? Dine mange indlæg tyder på, at du nærmest glæder dig til, at sidste jernbaneskinne er pillet op og det sidste tog er kørt til skrot?

Så læser du mine indlæg som en vis person læser biblen!
Men jeg tillader mig at have en mening om hvad vores skattepenge skal bruges på.

Og jeg synes man skal gave fokus på det som reelt batter noget ifald man vil have flere til at tage toget.

Med de priser på togbilletter som vi har idag kan det ikke svare sig for en familie at tage toget fra København til Jylland fremfor egen bil. Besværet med at kommetil en station, udgiften til billetter og besværet i den anden ende af rejser vil for de fleste betyde at de vælger egen bil.
Her hjælper hverken timemodel eller hurtigtog på beslutningen.

Ifald timemodellen indføres med 1 tog i timen mellem Århus og København så vil mange få en masse spildtid såftemt ankomsttiden ikke passer i forhold til arbejde eller møde.

Det overser msnge debattører.
Skal vi øge hyppigheden af afgange kræver det flere spor - gerne 4 spor på hele strækningen så man lettere kan adskille hurtigtog fra pendlertog og godstog.

Det har man valgt i Holland og jeg har endnu til gode at få argumenter imod dette!

Får vi flere til at tage toget på de lidt kortere strækninger fremfor bilen mellem hjem og arbejde - ja så kan vi håbe på at presset letter på motorvejene.
Men det kræver hyppige afgange i myldrertimerne og en kombination af tog som kører mere gennemgående mellem f.eks. Næstved, Ringsted og København og andre som tog som stopper flete steder. Sidstnævnte for at få pendlerefra f.eks. Glumsø til Ringsted og så nonstop til København med andet tog.
Igen det kræver flere spor.

Så vil vi jernbanedrift i DK - ja så haster det med at få udbygget og oprustet jernbanenettet. Om 15-20 år vil en hel generation har lært at toget ikke duer.

Og endelig. Der er ikke passagergrundlag til en jernbaneforbindelse over Kattegat.

Så svaret på dit spørgsmål er enkelt!
Jeg synes det ville være trist at man pillede de sidste skinner og sveller op. Men evner man ikke at have fokus på de væsentlige problemer / udfordringer - ja så taber jernbanen. Så jeg bruger lidt tid på at skyde luftkasteller ned om tog på 350 km/h på strækninger uden mange passagerer.

Jernbanen taber ikke uanset hvad. Der er intet alternativ. Det er jo også derfor, at der selv i Danmark, og selv med medvirken af partier, der gerne taler om motorveje, jo er investeret historisk store summer i jernbanen. Det nuværende kaos viser bare behovet.

Ellers er jeg enig i flere af dine betragtninger. Men du undervurderer potentialet i timeplanen. Den følger jo netop et 4-spors princip ved at bygge nye spor ud af de tre største byer. Der er også mulighed for mange justeringer og billig videreudvikling, der fjerner svaghederne i konceptet.. Ja køreplanen med eet tog i timenAarhus-kbh er vanvittgt, men det er bare en køreplan. En skabelon tilrettet nutidens politik ( mindske protester fra Vejle fx) og ikke fremtidens reele transportbehov. Jeg er ret overbevist om, at begge lyntog vil komme til at bruge vejle fjord i 30 minutters drift. Togfonden forudser at Herning kobles på modellen. Det vil givetvis ske via vejle - og i øvrigt ikke være ret dyrt - hermed forsvinder behovet for at lade Aarhus-kbh toget betjene vejle.

Endnu bedre ville være at lade lyntoget stoppe i Horsens og fredericia. Det vil stadig kunne overholde princippet i timeplanen, hvis man foretager en meget beskeden investering i udretning nord for Aarhus. Det er bedre at videreudvikle timeplanen end smide den ud til fordel for hvad? Jeg er også ret sikker på den gennemføres. At den er blevet opdelt gør det næsten endnu mere sandsynligt, for når første fase er fuldført er man så tæt på, at det næppe giver mening at stoppe.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
Mail til Jernbanen.dk






Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen