Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

S-togsnetværk i 2030-2040 (Generelt)

af KKLD, 16/12 2018, 17:44 (1956 dage siden)

Nu har vi lige fået en ny køreplan og i den forbindelse kom jeg til at tænke på hvad der ville kunne ske i fremtiden.

I denne tråd kan man skrive realistiske bud på hvordan S-togene kommer til at køre i fremtiden. Ønsketænkning er også velkommen.


Til inspiration og hvad jeg selv husker der har været på tale har jeg lagt mærke til følgende for at sparke debatten igang:

Der var sidst snak for cirka 2 måneder siden om at Kystbanependlerne var sure over dårlig togdrift og de igen gerne ville have S-tog til Helsingør.

Der har også en del gange været snak om S-tog til Roskilde og et vendespor ved Carlsberg. Derudover er der også Køge Nord station som åbner samt Vinge og evt. også en ny station henne ved Hillerød. Der er også tale om at opgradere Hillerød så der vil køre 12 tog i timen i stedet for 6 ved at forlænge toget fra Holte.

Derudover bliver signalsystemer også snart færdigt og jeg har på denne side læst delte meninger om der ville kunne køre flere tog ved Dybbølsbro-Østerport.

Og til sidst selvkørende S-tog og hvilke tog det måtte være og om de også ville kunne køre på andre strækninger såsom regionaltog?


Min tråd er en kopi/inspiration af den over 8 år gamle tråd: https://www.tog-sim.dk/forum/viewthread.php?thread_id=9107

Så lad mig høre/se jeres bud på en grafisk køreplan eller bud på hvor linjerne kører til og fra og hvor ofte.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak