Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

S-togsnetværk i 2030-2040 (Generelt)

af mpp, 16/12 2018, 18:07 (1951 dage siden) @ KKLD

Når nu man bare kan slå sig løs så lad os da gøre det ;)

S-tog vil være selvkørende. S-tog og metro vil være tættere knyttet sammen end i dag, måske fordi metroselskabet overtager s-togsdriften.

Jeg har set forslag om at forlænge Ringbanen fra Ny Ellebjerg til Lufthavnen. Der har også været forslag om en ekstra metro på Amager mellem de nuværende to og videre til Lufthavnen. Ellers kunne man forestille sig at bus 5C bliver erstattet af en letbane – der er allerede et forslag om en letbane Gladsaxe–Tingbjerg–Nørrebro, så den skulle bare forlænges ind mod byen.

Man kan vel regne med selvkørende drift, så man kan øge kapaciteten gennem røret. Givet at de nye metroer der bliver bygget særligt har fokus på at aflaste røret vil det måske ikke være så stort et problem at øge fra 30 til 40 tog i timen på Nørreport. Jeg ved ikke om driftskobling er muligt på s-banen, men hvis det er kunne man forestille sig at man på den måde kunne øge frekvensen på fingrene, så der er 5 minuttersdrift over det hele.

Et forslag der var meget fremme for nogle år siden var også at lave et parallelt rør, der kunne have stop på Forum, Rigshospitalet og Trianglen. Givet at der allerede er snak om at lave et metroforløb der er det måske ikke så realistisk.

Der vil nok også i fremtiden være forskellige perronhøjder på s-tog og regionaltog, så man kan nok ikke kombinere de to systemer – noget der kan give vanskeligheder mod Helsingør og Roskilde. Givet at der allerede er 4 spor Høje Taastrup–Roskilde kunne man nok godt lave det til S-tog, specielt når man får lyn- og IC-togene over på den nye bane.


Med alt det sagt er det nok mest sandsynligt, at man får et DOT-net der for passagenerne i højere grad fungerer som et enkelt system, men som i praksis består af mange forskellige tekniske systemer (med de bindinger det giver): metro, s-tog, letbane, regionaltog. Man havde i mange år planer om at der skulle være s-tog hvor der nu er metro (så togene ville køre i to retninger fra Vanløse), men valgte i stedet at anlægge den nye bane som metro. Tilsvarende har der i mange år været ønsker om en ringbane mere, der nu kommer som letbane.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak