Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB hæver antallet af orange billetter (Jernbanen i dag)

af Thomas Rasmussen, Nordjylland, 26/12 2018, 23:19 (1919 dage siden) @ nicolajpaaske

Blev det så købt som forskellige Orange-billetter eller en samlet? For teknikken er smart :-)

Når jeg rejser gennem det ganske land, tager jeg sjældent den hurtigste forbindelse. Jeg vil jo så gerne køre i lidt forskelligt materiel og har ofte svinkeærinder undervejs, og når jeg endelig tager den hurtigste forbindelse, skifter jeg oftest på en anden station end Rejseplanen foreslår. Til at sammensætte disse rejser bruger jeg callcenterversionen af Rejseplanen, hvor man kan indtaste to via-stationer og angivet ned til nærmeste minut hvor længe man vil bruge på hver af dem.

Indtil engang i fjor kunne man hoppe direkte fra callcenter.rejseplanen.dk over på dsb.dk for at bestille billet til en given obskur rejse. Det var smart til at bestille sammenhængende orangebilletter til lange rejser og til at spare penge på pladsbilletter (rejseafbrydelser kan indlægges med via-funktionen, og på den måde kan man spare 30 kr. på pladsbilletten til den anden del af rejsen), men nu er funktionen desværre væk. Den eneste måde at fremsøge obskure rejser er så at bruge den almindelige rejseplanen.dk, som stadig er integreret med dsb.dk, og her er mulighederne færre.

For nu at vende tilbage til min venindes obskure, men billige, rejse lykkedes det mig at fremsøge den på den almindelige rejseplanen.dk ved at sætte minimumsovergangstiden op til 10 min. og angive Viby Jylland St. som via-punkt. Sidstnævnte tvang Rejseplanen til at finde regionaltog mellem Aarhus og Skanderborg, og skiftet tilbage til et fjerntog indlægges så helt automatisk i Fredericia. Voila, så var der en rejse med regionaltog fra Aarhus til Fredericia, og ved et tryk på en knap blev jeg sendt videre til dsb.dk, hvor jeg ganske rigtigt blev tilbudt en billig sammenhængende orangebillet. Denne billet var en del billigere end de tilsvarende orangebiletter fra Aalborg til Viby og fra Viby til Slagelse, da DSB's takstsystem som bekendt er degressivt (jo længere man rejser, des billigere pr. rejst zone). At min veninde aldrig kom afsted, er så en anden snak, og det havde intet med billetten at gøre.

--
Thomas Rasmussen
[image][image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Høng-Tølløse Jernbane 1901-2001

Høng-Tølløse Jernbane 1901-2001. Pris 310 kr.

Læs mere

DSB R955

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak