Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

den nye bane - andet teknisk spørgsmål (Generelt)

af JesperErnst, 28/12 2018, 21:46 (1917 dage siden) @ ThomasTT

Jeg låner lige denne her tråd til et andet teknisk spørgsmål om den inderste del af den nye bane, nærmere bestemt krydset/flyover med banen Vigerslev -> Lufthavnen. Sådan som jeg ser den flyover, så vil den "nemme" vej for et godstog, der kommer fra Ringsted og skal til Sverige være via den nuværende bane gennem Roskilde. Skal det via den nye bane, skal det krydse begge spor fra Ny Ellebjerg mod Roskilde. Er det mig, der tager fejl?
Grunden til jeg spørger er, at politikere på Vestegnen har talt om, at den nye bane vil tage en stor del af godstogstrafikken på den nuværende bane, da der sjældent er behov for at godstog kører mod Kbh G/K. Det vil fjerne støjen gennem de tætbefolkede områder fra godstogene og det vil give plads til Ring Syd projektet.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak