Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

den nye bane - andet teknisk spørgsmål (Generelt)

af JesperErnst, 29/12 2018, 21:30 (1943 dage siden) @ Kaj Aage Holdt

Dette kort er umiddelbart det bedste jeg kan finde, men ikke det mest optimale:

Der er også et diagram over banen på side 17 i denne pdf


Dog har jeg nok ikke hørt godt nok efter i timen da det ser ud til der skal føres to spor over 'flyoveren' i Vigerslev. Jeg ved godt at man stadig arbejder i Vigerslev og der er et stykke vej endnu inden sporlægningen på stationen er tilendebragt, men umiddelbart virker dette som en lidt spøjs løsning. Jeg forestiller mig godstog fra Kalvebod der har holdt for "stop" ved I-signalet fra Kalvebod-siden skal sætte i gang, gennem neutralsektionen der er blevet rykket og gjort længere, op ad bakken i indkørselsenden til Vigerslev og derefter fortsætte op ad bakken over 'flyoveren'.

Fordelen er selvfølgelig at de overhovedet ikke kommer i konflikt med togene Køge Nord <-> København G hvis togene Kalvebod -> Hvidovre Fjern også skal benytte 'flyoveren'.

På den anden side skal tog der kommer fra Hvidovre Fjern ad højre spor og skal mod København G, så krydse over et spor her for at kommer gennem indkørselsenden i Vigserslev mod Ny Ellebjerg T, men det bliver måske ikke så aktuelt andet end hvis man vælger at køre regionaltog som eksempelvis Ringsted-/Slagelse-løbene den vej eller ved driftforstyrrelser?

Grunden til jeg spørger er, at politikere på Vestegnen har talt om, at den nye bane vil tage en stor del af godstogstrafikken på den nuværende bane, da der sjældent er behov for at godstog kører mod Kbh G/K. Det vil fjerne støjen gennem de tætbefolkede områder fra godstogene og det vil give plads til Ring Syd projektet.


Lidt sjovt du nævner det. Jeg var ude at se på et hus i Borup for et par uger siden. Huset ligger lige op ad banen og ejendomsmægleren kunne stolt berette at inden sommerferien 2019 så vil man slippe helt for godstog i Borup da de skal til at køre på den nye jernbane. Det havde sælgeren selv fået oplyst af Banedanmark, så det skulle være ganske vist. ;-)

Husets fremtidige ejer bliver nok skuffet hvis der satses på det sker...

Ja, det er meget sjovt. Det er åbenbart en udbredt fortælling, men hvor den stammer fra, det kan jeg ikke lige opklare. Det tyder ikke på, at det er fra virkeligheden.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak