Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Godstrafik (Generelt)

af mpp, 2/1 2019, 17:43 (1939 dage siden) @ Jeppepåtoget

De største ting jeg tror er:

Små afstande – det tager tid og koster penge at omlaste til/fra tog. Fordelene høstes primært på længere afstande

Banenettet – der er mange baner der ikke er elektrificeret ligesom kapaciteten (pga signalsystemet) ikke er der til flere tog

Manglende terminaler – i forlængelse af ovenstående er der få steder der er terminaler. Der hvor det giver virkeligt god mening med jernbanetransport er hvis man kan køre toget direkte ind i en fabrik og læsse det der. Tilsvarende hvis man kan køre direkte på havnen eller lignende


De ting til sammen gør så at der er oprettet få fragtruter. Og når der kun er få ruter er der selvfølgeligt færre der vælger jernbanetransport. Tilsvarende vil der være færre der rundt i fragtvirksomhederne har kendskab til hvad man kan med jernbanegods.


Og med det sagt er den sidste grund i høj grad vel politisk prioritering. Det er et politisk spørgsmål hvad det skal koste at køre på vejene og det er et politisk spørgsmål hvordan jernbanens kapacitet skal bruges. Her koster det (måske) for lidt at køre med lastbil, mens jernbanerne bliver målrettet passagertransport. En anden ting er at der er store sporarbejder der bliver udført indenfor de næste mange år, hvor dele af hovednettet vil blive lukket i uger af gangen – det gør det svært at vælge jernbanen til hvis man så skal ud og finde alternativer hele tiden.

Det gode er, at der med togfonden har været fokus på det. Blandt andet er der blevet lavet spor til Hirtshals og Esbjerg havne, ligesom der laves overhalingsspor flere steder. Med det nye signalssystem skulle det desuden være lettere at køre godstog over landegrænser, hvilket så igen hjælper på det hele.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok

DSB ME1502

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak