Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Godstrafik (Generelt)

af P.Jensen, 3/1 2019, 12:26 (1932 dage siden) @ Michael Deichmann

Det er svært (umuligt?) at samle et større antal lastbiler / containerne fra et punkt til et andet i Danmark.

Godset kommer ikke på bane p.gr.a de relativt korte afstande sammenholdt med tidsfaktor.
Dagligvarehandlen arbejder med få timers transport til deres filialer. Salling Group kører ud fra Brabrand/Højbjerg og Køge, Rema fra Horsens, Dagrofa fra Vejle og Ringsted og COOP fra Albertslund. Odense, Vejen og et sted mere i Jylland - LIdl og Aldi igen andre steder end ovenstående.

Det kan ikke kombineres sammen i godstog da man opererer med få timer fra traileren er læsset til den skal være fremme.

Godstog er til store ensartede mængder - og til længere afstande end vi har i Danmark.

Jeg er ikke sikker på at Carlsberg ville køre tog hvis de startede forfra. De havde tidligere bryggeri og distributionslager i Københavnsområdet.
Idag er bryggeriet flyttet til Fredericia - lageret i Høje Tåstrup er mere eller mindre lukket og der kommer nu daglige tog ind fra Federicia med trailere der er pakket direkte til en rute på Sjælland og/eller omliggende øer. Pakket idag - leveret i morgen - afleveres tilbage i morgen eftermiddag til Høje Tåstrup med tom emballage for returnering til Fredericia.

P.Jensen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts

Militære jernbane transporter i 1930erne
Militære jernbane transporter i 1930erne

Per Finsted fra Dansk Militærhistorisk Selskab (www.chakoten.dk) har skrevet en artikel om militære jernbanetransporter i 1930erne. Jernbanen.dk har leveret tegninger til artiklen og har som tak fået lov at bringe artiklen her.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak