Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

12.000 nye arbejdspladser syd for Avedøre Holme (Generelt)

af Frank Poulsen, 7/1 2019, 19:35 (1930 dage siden)

Regeringen har i dag fremlagt en vision om at skabe plads til 12.000 nye arbejdspladser på 9 nye øer syd for Avedøre Holme. De få klip fra pressemødet jeg har hørt har de blandt andet sagt god placering i forhold til motorvej og jernbane... Ja den lader vi lige stå lidt... 12.000 mennesker dagligt ud i et område der i forvejen er hårdt presset og har kun enkelte busser til området... Nuvel de har også fået spørgsmålet angående logistikken, og svaret at det skal der analyseres på... I mine øjne er det bare totalt respektløst at komme med sådan en vision uden nogle som helst visioner for baner og veje... Men det er måske bare mig...

Men det giver så mig muligheden for at komme med mine tanker.

Jeg forestiller mig man laver en afgrening af letbanen, syd for Glostrup, som krydser ind over til Avedøre, og krydser S-toget der. Og derfra ned over Avedøre holme og rundt og så følger motorvejen indover til Amager og til lufthavnen. Jeg har forsøgt tegnet en løselig streg her på vedhæftede kort. En sådan linie vil gøre at man kan skifte til området fra Regionaltog i Glostrup og fra S-tog i Avedøre... Derudover vil man få en direkte linie til lufthavnen fra Ring 3, og med et skifte fra Køge bugt banen i Avedøre. Uden at skal ind og runde Ny Ellebjerg (hvis der kommer tog den vej ud til lufthavnen).

Min tanke derudover er i øvrigt at droppe Tårnby for togene, og kun lade letbanen standse der fremover. Det vil øge kapaciteten mellem Lufthavnen og Kalvebod udfletningen, især hvis man laver de 2 spor mere ved Ørestad station.

Alternativt kunne man også lade letbanen gå lidt mere lige over til amager og gå syd om lufthavnen forbi Dragør og op øst for Lufthavnen og ind til terminalen af bagvejen, men jeg tænker køretiden til Lufthavnen fra det nye store erhvervsområde (som de jo også i dag nævnte som tæt på) vil blive for lang, men en direkte linie langs motorvejen ville kunne være smart, selvom det måske virker som dobbelt konfekt på den sidste del af strækningen, Men s-tog kører jo også parelelt med kystbanen til Hellerup, så hvorfor ikke parallelt med letbanen ud til Lufthavnen det sidste stykke fra Ørestad.

Derudover er der en nem linie til Ørestad og Bella center, fields, Royal Arena fra vest (ved skift i Glostrup) og syd (ved skift i Avedøre), og ikke kun fra Kbh H som i dag. Og man flytter nogle af skiftene væk fra det centrale afsnit.

Skal siges jeg ikke har undersøgt højdeforskelle, specifikke veje osv., og nede omkring Avedøre Holme/de nye holme skal det jo selvfølgelig kombineres på en måde osv. så det giver mening. Så det er bare en løselig tegning/forslag.


[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne



Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak