Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Regionerne ud... Kommunerne overtager (Generelt)

af mikedk2100, 16/1 2019, 12:53 (1921 dage siden) @ Gæst1

Hmm ja det bliver jo hurtig noget rod. Hvor mange kommuner ejer Lokaltog, eller skal det så til at splittes op igen... Nå tiden må vise.


mon ikke det ender med at hele Sjælland, Lolland og Falster indlemmes i "Hovedstadsområdet", og MOVIA overtager Lokaltog (samt Metro,S-banen og kommende udbud af regionaltogstrafikken) i en "Transport for London"-kloning til danske forhold.

Hele Sjælland, Lolland og Falster er jo allerede indlemmet i "hovedstadsområdet". Det er jo Movia-område alt øst for Storebælt (undtagen Bornholm). Allerede nu kan man jo stille spørgsmålstegn ved demokratiet, for Movia ledes af 9 bestyrelsesmedlemmer. Som det er nu vælger Region Sjælland og Region Hovedstaden selv deres medlem af bestyrelsen, Københavns Kommune udpeger et medlem og ellers skal de andre 44 kommuner blive enige om de 6 resterende pladser. Det kan være svært for både den enkelte kommune og især den enkelte borger at råbe sådan en mastodont op - og endnu sværere at holde dem til ansvar, for borgeren har reelt ingen indflydelse på at skifte dem ud.

Ja så er der jo også DOT, som ledes af 3 bestyrelsesmedlemmer. En fra DSB, en fra Metro og en fra Movia, der med hård hånd styrer "enklere produktudbud og færre salgskanaler, gode skiftemuligheder og korrespondancer, effektiv og relevant trafikinformation, ensartet kommunikation og markedsføring i en væsentlig forandringsperiode, samt effektiv drift der giver tryghed for kunderne og konsoliderer DOT."

Det var nu nemmere i gamle dage, da Østbanen havde hovedkontor på Hårlev Station. De havde føling med den lokale bane og dens brugere :)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak