Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Kystbanens problemer – kunne man vende på Østerport? (Jernbanen i dag)

af Frank Poulsen, 24/1 2019, 13:54 (1909 dage siden) @ Jens Hansen

Udfordringen på kystbanen Østerport til Helsingør er at der er forskellige standsningsmønstre. Hvilket gør at en simpel dørfejl i Helsingør, eller problemer med at koble et tog i Helsingør, så et tog bliver 5-7 min forsinket i afgang, det skubber så til toget der skal køre fra Nivå, eller også skal man køre toget fra Nivå rettidigt (der er 4 min mellem dem), og så lade det der ikke standser Kokkedal - Hellerup blive 10-12 min forsinket... Og er vi så i myldretiden, så når det så igen at skubbe til myldretidstoget... Der skal så lidt til før det skubber til hinanden.

Derfor som jeg før har været inde på. Et 3. spor fra Klampenborg til Rungsted ville give super meget mening, for så ville forsinkelser kunne isoleres langt langt mere.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak