Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

s-tog Linje C/H/F (skørt spørgsmål) (Generelt)

af KKLD, 28/1 2019, 22:21 (1908 dage siden)

Hej alle,

Jeg fik lige en idé i mit hoved som giver rigtig god mening for mig, men der er formentlig mange ting der er dårligt ved det som jeg håber I kan fortælle mig. Men jeg hører gerne ros hvis det er fortjent.

Det omhandler s-togets Linje C/H/F. Så vidt jeg ved, så er alt udstyret på plads til at dette kan lade sig gøre med indførelse i morgen (ja ret mig gerne).

Min idé er at forkorte linje C til Hellerup, forlænge linje H til Hellerup(allitteration), evt. Lyngby mens Linje Bx kører, og forlænge linje F til Klampenborg:

Linje C: Frederikssund/Ballerup-Hellerup.
Linje H: Frederikssund-Hellerup(Lyngby).
Linje F: Ny Ellebjerg-Klampenborg.

Hellerup plejer at vende Linje F som kører hvert 5. minut, så det burde ikke være noget problem med linje C (10. minut) og H (20. minut). Det svarer til ét tog hvert 6.6667 minut i stedet for hvert 5.

Klampenborg har 3 s-togsspor så det burde heller ikke være et problem at vende tog hvert 5. minut i stedet for hvert 10.

På den måde får Linje F mulighed for at betjene 3 stationer mere (som den plejede at gøre fredag og lørdag nat) hvor de kan køre isoleret fra alle andre linjer. De vil få 5. minuttersdrift i stedet for 10 og få direkte tog mod Ny Ellebjerg, men dog ikke mod København H/Frederikssund. Dog skal man huske på, at Klampenborg har Kystbanen hvert 20. minut mod CPH Lufthavn.

Dette vil frigive et spor til s-tog på Østerport som kunne bruges ved driftsforstyrrelser.

--------
Men hvis alt dette er helt væk, hvorfor så ikke bare forlænge linje H til Hillerød/Holte/Lyngby/Hellerup/Klampenborg? (I hvert fald mens Linje Bx kører)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak