Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hvor finder jeg information om økonomi i buslinjer ? (Generelt)

af andersj, Aalborg, 31/1 2019, 23:09 (1902 dage siden) @ Jakob S. Engbæk

Jeg er klar over at buslinjer ikke er tog, og sporvogne heller ikke er det.

Er der et eller flere steder hvor jeg kan finde information om økonomien i buslinjer?
Jeg er særligt interesseret i København og 5C. 5C er der som bekendt forslag om at gøre til Letbane her ude i Husum.

For nogle årsiden fandt jeg økonomien for alle busser i Københavns kommune. Af budgettet fremgik det at 5A og natbusserne gav overskud.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan økonomien ser ud i dag.

Det jeg lige har kunnet finde er at en køreplanstime for en bus på 5C i gennemsnit koster 588 kr. + 58 kr. i incitamentstillæg (bonus).

Ifølge udbud A13 der omfatter kørslen på 5C er der årligt 182.500 køreplanstimer = 107.310.000 kr. + evt. 10.585.000 kr. i incitamentstillæg.

Billetindtægten pr. passager for alle busser i Movia var i 2017 på 8,5 kr. i gennemsnit.

5C forventes at have lige omkring 14 mio. passagerer i 2018. Der er kun tal tilgængelige fra de 3 første kvartaler og ruten kørte ikke i hele 2017. Men da vi tager indtægter fra 2017 så kan vi også benytte passagertallet for 5A+5C fra 2017 på 13.972.601 rejser.

Det giver så indtægter på 118.767.109 kr. for 2017 og dermed et overskud på 11.467.109 kr. før incitamentstillæg og 882.109 kr. efter.

Dog skal man være opmærksom på at 8,5 kr. pr. rejse er et gennemsnit for både korte og lange busrejser i hele Movia. Dermed vil indtægten pr. passager på 5C sandsynligvis være en anelse lavere og afhænger også af hvor mange der rejser på de forskellige billettyper.

Desuden er der også investeret 185 mio. kr. i infrastruktur på 5C som ikke er medregnet her.


Alle ovenstående informationer stammer fra Movias hjemmeside.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak