Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Tølløse kobles på landsdeltrafikken (Generelt)

af Kaj Aage Holdt ⌂, Køge, 12/2 2019, 21:10 (1899 dage siden) @ Frank Poulsen

Og tilføjelse. Jeg er positivt overrasket over det kun koster 20 minutter! Endda med 2 retningsskift i både Slagelse og Tølløse!


Når noget lyder for godt til at være sandt, så er det det som regel også.

Hvor DSB får de omtalte 20 minutter fra ved jeg ikke...

Jeg har kigget lidt på det og jeg når frem til en forlænget rejsetid på 35 minutter for de østgående tog og 41½ minutter for de vestgående tog.
I denne beregning er forskellen på ankomsttiden i Slagelse holdt op mod afgangstiden fra Roskilde hhv. ankomsttiden i Roskilde mod afgangstiden i Slagselse.
Disse beregninger er ud fra de ordinære IC-tog i TKØ (IC 120/128/152 - IC 141/149/173).

Hvis man kigger på hele rejsen ser et således ud:

IC 120 TKV/TKØ: Ab 06:03 - Cph 11:25 / Rejsetid 5 t 22 m
IC 51720 Ab-Ar/IC 120 Ar-Cph: Ab 05:57 - Cph 11:25 / Rejsetid 5 t 28 m
IC Ab-Sg-Tø-Cph: Ab 06:03 - Cph 12:05 / Rejsetid 6 t 03 m

IC 141 TKV/TKØ: Cph 10:38½ - Ab 15:51 / Rejsetid 5 t 12½ m
IC 141 Cph-Ar/IC 51741 Ar-Ab: Cph 10:38½ - Ab 15:57 / Rejsetid 5 t 18½ m
IC Cph-Tø-Sg-Ab: Cph 09:51 - Ab 15:51 / Rejsetid 6 t 00 m

Rejsen Aalborg-Københavns Lufthavn forlænges med 41 minutter hvis man tager udgangspunkt i den oprindelige køreplan sammenholdt med turen over Tølløse.
Det ender på 35 minutter hvis man tager udgangspunkt i den nuværende køreplan hvor der køres efter toganmeldelse Aalborg-Aarhus H sammenholdt med turen over Tølløse (Har kun betydning for rejsende der starter rejsen før Aarhus H).

Rejsen Københavns Lufthavn-Aalborg forlænges med 47½ minutter hvis man tager udgangspunkt i den oprindelige køreplan sammenholdt med turen over Tølløse.
Det ender på 41½ minutter hvis man tager udgangspunkt i den nuværende køreplan hvor der køres efter boganmeldelse Aarhus H-Aalborg sammenholdt med turen over Tølløse (Har kun betydning til rejsende der skal af efter Aarhus H)


Uanset hvilke tal og køreplaner jeg kigger på kan jeg ikke få det ned på 20 min. DSB kan selvfølgelig argumentere for at førerrumsskiftene i Slagelse og Tølløse ikke hører med til køretiden, men uanset om man kører eller holder stille så bliver kundens rejse alt andet lige forlænget fra A til B med den samlede mængde tid der køres og holdes stille.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak