Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Tølløse kobles på landsdeltrafikken (Generelt)

af Kaj Aage Holdt ⌂, Køge, 12/2 2019, 22:05 (1871 dage siden) @ andersj


Uanset hvilke tal og køreplaner jeg kigger på kan jeg ikke få det ned på 20 min. DSB kan selvfølgelig argumentere for at førerrumsskiftene i Slagelse og Tølløse ikke hører med til køretiden, men uanset om man kører eller holder stille så bliver kundens rejse alt andet lige forlænget fra A til B med den samlede mængde tid der køres og holdes stille.


I de første faser af ombygningen fra marts ser det ud til at IC 1xx togene bruger ca. 20 minutter ekstra mellem Slagelse og Roskilde. Så de 20 minutter ekstra over Tølløse må næsten være i forhold til de øvrige IC tog der kører over Ringsted efter særkøreplanen og ikke efter den normale køreplan.


Følgende fremgår af artiklen: "Turen vil tage 20 minutter længere end ved normalt drift. Men det vil stadig gå hurtigere, end med togbus, fortæller Leif Fabrin, områdechef i DSB Togdrift."

Om Leif Fabrin ikke er citeret korrekt eller om han blander noget sammen skal jeg lade være usagt.
Jeg anser dog ikke en køreplan hvor der måske skal køres ad venstre spor på noget af strækningen, med aflyst ATC i Ringsted eller ind- og udrangeringer som normal drift. ;-)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak