Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Aarhus-Aalborg igen-igen-igen forsinket yderligere (Jernbanen i dag)

af andersj, Aalborg, 17/2 2019, 19:40 (1857 dage siden) @ Bruger4711

Man kunne også vende den helt på hovedet og bede NJ om at lave ny køreplan syd for Aalborg, ligesom Bane har tvunget DSB til. På den måde ville kunderne kunne nå deres videre forbindelser, da DSB ville kunne køre i NJ's kanal. Men NJ ville (måske) skulle bruge en stamme ekstra.

Alt i alt, så er det Banes skyld, men igen er det enten DSB eller NJ der kommer til at stå med sorteper.

Det aktuelle problem er jo ind- og udrangering i Randers og dermed kører togene hhv. et par minutter senere mod nord og et par minutter tidligere mod syd. Man har igennem hele sporarbejdet valgt at togene skal køre efter den normale køreplan syd for Randers/Langå. Løsningen på problemet ville være at rykke tiderne Randers-Aarhus og afkorte opholdet i Aarhus med et par minutter i begge retninger.

Nærbanens kanal passer slet ikke med afgangene til/fra Vendsyssel eller med hverken IC eller ICL kanalerne.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak