Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Danmarks Jernbanemuseum vil bygge for 43 millioner i Marslev (Generelt)

af FS1954, 19/2 2019, 00:40 (1892 dage siden) @ William Skov

Jernbanemuseet i Odense ligger med ca. 75.000 årlige besøgende blandt de fem største seværdigheder på Fyn, der vitterligt ikke har ret meget andet at byde på - der går desværre alt for hurtigt HCA eller Carl Nielsen i det hele. Og mon et museum i en ny hal på en pløjemark kan tiltrække lige så mange besøgende - der i givet fald kommer til at lægge pengene i nabokommunen (grunden ligger i Kerteminde Kommune)? Jeg har mine tvivl. Den centrale beliggenhed har, trods de kolossale, trafikale hindringer, en stor andel i attraktionen.

For en årrække siden - 15-20 år - prøvede Odense Kommune første gang at chikanere museet ud af byen. Den daværende ledelse tog handsken op og tilkendegav, at man jo kunne flytte hele molevitten til København (det var dengang, der stadig var et "DSB", der var værd at tale om). Kommunen kom straks på bedre tanker og gav museet et symbolsk beløb for at blive i byen - det er den historie, der blev mig til del, men andre har måske flere detaljer at diske op med?

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg

[image]

Hs 415 lige før afgang med CL-CLE-vogne, fredag den 15. februar. Jørgen Lindevall er togfører på denne afgang.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Indsend billeder

Jernbanebøger

Verdens bedste Ib Spang Olsen

Verdens bedste Ib Spang Olsen. Pris 180 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak