Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Flydende Kattegatbro for tog... (Generelt)

af Niels Munch, 22/2 2019, 11:56 (1861 dage siden) @ RasmusD

Er jeg den eneste, der kan huske at der faktisk sejlede sådan en engang?

Man tog et IC3-tog til Kalundborg, hoppede på en lille katamaranfærge, jeg ikke kan huske hvad hedder, og sejlede så til Aarhus.


Katamaranen hed SØBJØRNEN, og Thomas Hauerslev skrev om "DSB Færgeåret 1993" således:

"DSBs InterCity-division startede et nyt produkt fra den 23.maj, hvor man kørte med et IC3-tog mellem København og Kalundborg, og derefter og så med katamaranfærgen SØBJØRNEN fra Kalundborg til Aarhus. Det betød, at man kunne komme fra København til Aarhus havn på tre timer og få minutter, og det blev hurtigt et godt marked. Et Intercitytog via Storebælt (med færge) brugte fire timer og 20 minutter, og Abildskous busser via MolsLinien brugte mere end fire en halv time mellem Valby og Aarhus. Katamaranen der blev drevet af DSØ (Dampskibsselskabet Øresund, som havde erfaring med katamaraner), var chartret fra det norske rederi KatExpress der selv havde sejlet et stykke tid på ruten, hvor skibet hed SØLØVEN og udkonkurrerede selskabet CittiShips med deres to flyvebåde. Den ”gamle” rute havde et rigtig godt år, og overførslerne voksede med 30 % i forhold til året før – lige indtil september, hvor flere uheld ramte ruten."

Kilde: http://web.archive.org/web/20180818170959/http://hauerslev.com/banen/bibliotek/skibe/fa...

Se også om SØBJØRNEN og ruten her: http://www.kwmosgaard.dk/ferries/soebjoernen_1992.htm .

Jeg tog selv turen med min værkmester i 1994 i f.m. et besøg ved DSBs Ombygningsværksted i Århus; vi traskede fra anløbspladsen i Århus Havn til Skolebakken trb., hvorfra vi tog et korresponderende MR-tog til Åhus H. Fin rejse!

Nu, vi er ved "det historiske", er det vel værd at repetere planerne om "Lyntog over Samsø" i Søren Agerskovs artikel: http://www.xn--samsegnsarkiv-enb.dk/lyntog-over-sams .


M.v.h.
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak