Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Planlagte jernbanespor der ikke er blevet til noget (Generelt)

af Søren Agerskov, 27/2 2019, 20:41 (1876 dage siden) @ jacobchristensen

Udover de anførte love kan du anbefales at læse kommissionsbetænkningen fra 1926, som gennemgik alle de privatbaneanlæg, der var omfattet af 1908- og 1918-lovene; men som endnu ikke var anlagt. De enkelte strækninger blev gennemgået og afsluttet med tommelfinger op eller ned. Hovedparten af tommelfingrene vendte nedad, og faktisk blev kun en enkelt af de gennemgåede strækninger fuldført, nemlig Hjørring-Hirtshals-banen, der jo fortsat eksisterer.

Betænkningen har den "mundrette" titel
Betænkning afgiven af Den af Ministeren for offentlige Arbejder den 12. maj 1923 nedsatte Kommission til Undersøgelse af Spørgsmaalet om, hvorvidt alle de ved Jernbanelovene af 1908 og 1918 vedtagne Privatbaneanlæg bør fremmes samt om, hvor Automobildrift med Fordel kan foretrækkes for Jernbanedrift m.v., København 1926.

Den kan sikkert lånes gennem et bibliotek.

Med venlig hilsen
Søren Agerskov


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak