Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

En tur til Chile - Tocopilla (Generelt)

af Hans T. Møller, Risskov, 13/3 2019, 07:15 (1864 dage siden) @ Hans T. Møller
redigeret af Hans T. Møller, 13/3 2019, 07:48

Hvis man skal sydpå fra Iquique med offentlige transportmidler, kan man flyve eller tage en bus, der enten kører ad hovedvej 1 langs kysten eller via hovedvej 16 ind til hovedvej 5 i ørkenen og herfra mod syd.

Det har også været muligt at tage toget. I 1915 åbnede en metersporet strækning fra Pintados - som vi jo besøgte med udflugtstog tidligere i tråden - til Puerto Hundido, og herfra var der forbindelse til en metersporet statsbane fra Calera, der ligger på strækningen Santiago-Valparaiso. Iquique har således haft jernbaneforbindelse hele vejen ned til det centrale Chile.

Jernbanerne i det område, som vi p. t. besøger, blev anlagt for at transportere salpeter fra det indre af landet ud til kysten, mens ”længdebanen” først og fremmet blev bygget af strategiske årsager, og den fik aldrig nogen stor trafik.

(Hvis man vil spore ”længdebanen” på Google Earth, må jeg hellere oplyse, at Puerto Hundido siden har skiftet navn til ”Diego de Almagro”.)

Banen fra Pintados til Puerto Hundido var anlagt af det chilenske Ministerium for Offentlige Arbejder, men driften var det meste af tiden forpagtet af ”Ferrocarril de Antofagasta a Bolivia”, som vi vil besøge senere.

Vi forlader Iquique og kører i bus sydpå ad hovedvej 1 langs kysten. Efter cirka 60 km kommer vi forbi Puerto Patillos. Her ligger en stor salpeter-bulkterminal uden jernbaneforbindelse. Der har eksisteret en 762mm-bane hertil, men den lukkede allerede i 1916....

Da vi har kørt halvandethundrede kilometer krydser vi floden Loa - og her er toldeftersyn! I et forsøg på at ophjælpe Iquiques økonomi oprettede man et toldfrit zone der i 1975, men ens bagagen bliver checket ved udrejse.

Efter 230 kilometers kørsel når vi så Tocopilla. Jeg har tidligere vist et par billeder af banens gamle ellokomotiver fra 1927-28, og Niels Munch har givet os et link til en TV-udsendelse, der blandt andet viser banen. Man har åbenbart fået ny trækkraft.

Banen er anlagt med ”Kapspor” 1067mm og kun elektrificeret (1500 volt jævnstrøm) til stationen ”El Tigre” en snes kilometer inde i landet. Herfra forgrenede den sig i en nordlig og en sydlig strækning, men kun den sidste er i drift i dag.

Her er lidt yderligere fotos fra Tocopilla:

[image]

Tog under indkørsel til byen

[image]

Tomtog på vej tilbage til El Tigre

[image]

Læsset tog på vej ned ad bjergskråningen nordøst for byen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak