Jeg er ikke bekendt med at man forud for 2009 generelt var vidende om at disse nye togsæt skulle give de problemer som det efterfølgende viste sig at de havde.

Man har måske ikke helt vidst, hvor store problemer IC4 ville give, men man havde fået et kraftigt vink med en vognstang. Jeg har en pæn stak artikler fra både 2006, 2007 og 2008, hvor der skrives om forsinkelser, nedbrud, farce og alvorlig krise. Det er selvfølgelig journalistsprog og sensationsartikler, der skal få folk til at læse dem, men alligevel.

Nu er jeg selvfølgelig kun lægmand, men jeg husker tydeligt, da TV-avisen i sommeren 2007 havde et indslag om, at nu havde man endelig formået at køre et enkelt IC4-togsæt hele vejen fra Aarhus til København. Jeg trak kraftigt på smilebåndet og tænkte for mig selv, at det tog kommer aldrig nogensinde til at blive rygraden i togdriften, som DSB ønsker.

Måske det også viser den store forskel der er på, hvordan tingene opleves fra passagerens side og så, hvordan tingene opleves fra DSB/Banedanmarks side. Og begge sider har jo ret. Når passagererne fx klager over manglende information, så er det jo fordi de har manglet den information, de skal bruge, der hvor de er. Men DSB har jo også ret i, at de har givet den manglende information - som oftest bare på en platform (avis, app, eller et sted på deres hjemmeside), som passageren ikke lige har tjekket. Begge har ret - der er bare et klinch imellem de to på selve oplevelsen af det skete. Det samme med IC4, signalprojekt osv. Passagererne oplever det på en måde fx med sporspærringer, erstatningsbusser eller "total kaos", men DSB/Banedanmark oplever, der er fremgang i projektet og ser lyst på fremtiden om 5-10 år. Den optimisme kan passageren bare ikke bruge til noget, når han/hun står i kaosset på perronen.