Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Køreplan for København-Køge-Ringsted på Rejseplanen (Generelt)

af andersj, Aalborg, 16/3 2019, 19:04 (1839 dage siden)

Rejseplanen er nu opdateret frem til 5. juni, og det betyder også at betjening af Køge Nord fra 1. juni er kommet med. Som bekendt er det de hurtige regionaltog på Sydbanen der fra juni bliver omlagt til at køre København-Køge Nord-Ringsted-Næstved hvor de ender pga. sporarbejde syd for Næstved.

På hverdage bliver der afgang fra København H hver time fra 5:35 til 22:35 med følgende køreplan:
xx:35 København H
xx:41 Ny Ellebjerg
xx:59 Køge Nord
yy:17 Ringsted
yy:33 Næstved

21:35 og 22:35 fra København kører kun til Ringsted. De fleste tog starter på Østerport med afgang xx:23.

Fra Næstved til København H afgang hver time fra 6:29 til 21:29. Fra Ringsted også 22:29 og 23:29 med følgende køreplan.
xx:29 Næstved
xx:44 Ringsted
yy:02 Køge Nord
yy:20 Ny Ellebjerg
yy:26 København H (ankomst)

De fleste tog fortsætter til Østerport.

I weekenden køres efter samme køreplan. dog er første afgang fra Ringsted 7:44 og fra Næstved 8:29. Første afgang fra København H er 6:35 til Ringsted og 7:35 til Næstved.

Rejsetiden og minuttallene for København H og Næstved er de samme som nu, men der standses tre gange fremfor nu to gange undervejs. (Roskilde+Høje Taastrup)

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak