Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Pendlere er dyre (Trafikpolitik)

af Pylorus, 4/4 2019, 14:39 (1820 dage siden) @ _NCLI_

Hvad er det for en tankegang dit indlæg er udtryk for? At transportere mennesker med tog er langt det billigste og mindst ressourcekrævende for samfundet.


Nej, det er transport af mennesker med tog grundlæggende ikke. Det er togtransporten kun, hvis de mennesker, som skal transporteres, bor lige ved en station og arbejder lige ved en anden station. Men det gør folk ikke ude i den virkelige verden, hvor du åbenbart sjældent kommer, siden du kan fremføre en sådan påstand. Transport af pendlere drejer sig om at transportere mennesker fra alle punkter til alle punkter, og hvis der skal bygges jernbaner fra alle punkter til alle punkter, så bliver toget ikke den billigste og mindst ressourcekrævende for samfundet, og da slet ikke, hvis togtransporten skal ske med et tidsforbrug, som overhovedet er konkurrencedygtigt med bilens. Togtransport er kun det billigste og mindst ressourcekrævende i nogle få rejserelationer mellem nogle enkeltpunkter A, B, C osv. Det er bestemt ikke billigt, hvis togtransporten også skal ske dér, hvor folk har brug for at blive transporteret. Det drejer sig om transport af mennesker, og dem kan man som helhed ikke proppe bare ind i en eller anden ideologisk funderet regnemodel.

Det er vist lidt af en stråmand. Pointen er, at har du en strækning hvor nok folk rejser til at fylde en togvogn eller to, er det absolut den mindst ressourcekrævende form for transport man kan bygge på denne. At Hr. Olsen skal køre fra sit hus 10-20 kilometer fra stationen, og parkere ved denne, trækker selvfølgelig ned. Om det samlede regnskab går op, kommer an på hvor stor en omvej hr. Olsen skal tage i denne bil, i forhold til den samlede pendlingsafstand.

Hej NCLI
Her er jeg ganske enig med dig. Transport på skinner af MANGE mennesker giver god mening.
Derfor også lidt uforståeligt at f.eks. Banedanmark ikke mener at det er deres opgave at få specielt pendlere over i toget ved at sørge for gode og rigelige P-pladser ved jernbanestationer.
At samfundet samtidig forsøger at koordinere jernbane og uddannelsessteder, sygehuse, store arbejdspladser så afstanden mellem station og destination er så lille som mulig.

Forestil der nogle veje, der skulle til, hvis al varetransport skulle foregå med lastbil.

Vi har vel d.d. ikke meget varetransport på jernbane her i landet udover de godstog som kører fra Skandinavien og til Tyskland. Enkelte godstog i Jylland (Fiskemelstoget / Tagpladetoget / Godstog til Cheminova? / Øltog mellem Fredericia og København) Eller sker alt andet via lastbil eller med skib til diverse havne og herfra med lastbil.
Men vi har mere end ½ mio lastbiler fra Scandlines ruter over Østersøen som kører op og ned langs Sydmotorvejen og KøgeBugt.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


DSB K563

Jernbanebøger

Fra Portør Til Stationsleder

Fra Portør Til Stationsleder. Pris 210 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak