Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

København-Odense-Aarhus på 2 x 45 minutter - del 2 (Generelt)

af Poul Brandt, Nordsjælland, 6/4 2019, 19:15 (1846 dage siden)


5.7. Odense-Aarhus 17 minutter hurtigere

a. Ny bane udenom Horsens. 250 km/t.................................... 6 km - 2,1 mia. kr.
b. Fra 200 til 250 km/t på strækningen Odense-Nørre Åby........... 35 km 2,1 minutter 0 mia. kr
c. Ny Lillebæltsbro med jernbane Nørre Åby- Brejning. 250 km/t... - 8 minutter 10,2 mia. kr
d. Fra 200 til 250 km/t på strækningen Brejning-Løsning..............15 km 0,9 minutter 0 mia. kr
e. Fra 200 til 250 km/t på strækningen Hovedgård- Hasselager..... 22 km 1,3 minutter 0 mia. kr
f. Fra 250 til 275 km/t på strækningen Odense-Nørre Åby........... 35 km 0,8 minut 1,2-1,9 mia. kr.
g. Fra 250 til 300 km/t på strækningen Nørre Åby -Løsning..........47 km 1,9 minutter 1,6-2,6 mia. kr.
h. Fra 250 til 300 km/t på strækningen Hovedgård -Hasselager.....22 km 0,9 minutter 0,8-1,2 mia. kr.
i. Reduceret køretidstillæg................................................... ........ 1,1 minut

................................... ....................................................... I alt 17,0 minutter 15,9-18 mia. kr

5.7.1. Køretidsbesparelser
a) Køretidsbesparelsen (ved 200 km/t) ved at bygge en ny bane udenom Horsens er anvendt til at opnå at Fremtidens Tog kan køre efter Timemodel. Besparelsen er altså allerede ”brugt”.

b) Simpel matematisk beregning.

c) For en ny Lillebæltsbro med tilhørende bane til Pjedsted er tidsbesparelsen ved 300 km/t beregnet til 55-47 = 8 minutter, således som anført tabel 6.1, ICE 250 km/t, side 32 i Transportministeriets strategiske analyse ”LILLEBÆLT - NY BANE OG VEJFORBINDELSE”. Hertil kommer evt. yderligere tidsbesparelse ved at banen (naturligvis skal) føres helt frem til Brejning/Vejle Fjord.

d-h) Simpel matematisk beregning. For Odense-Nørre Åby er antaget at gennemsnitshastigheden er 275 km/time.

i) Køretiden er reduceret med 15,9 minutter. Hvis køretidstillægget er 7% kan køreplanstiden således reducere med yderligere 1,1 minutter. Køretidstillægget kan reduceres markant mere, sandsynligvis flere minutter, da de nye baner betyder at superlyn ikke skal flettes med lokaltrafik og godstog.


5.7.2. Budget
a) Ny bane udenom Horsens er beregnet til at koste 1,9 mia. kr. for 250 km/t (Togfonden DK side 63, inkl. 50% NAB tillæg, 2013 priser). I 2019 priser således omkring 2,1 mia. kr. (+2% pa.). Bemærk at denne løsning i sig selv gør at Timemodellen kan gennemføres med Fremtidens Tog, og kan anlægges som en selvstændig første etape; se afsnit 2.

b) 0 kr. da banen er anlagt for 250 km/t (Togfonden fase 1).

c) Fra Transportministeriets strategiske analyse ”LILLEBÆLT - NY BANE OG VEJFORBINDELSE” med 2013 priser inklusiv 50% tillæg NAB og uden brugerfinansiering:
Udgiften ved at opføre en ren jernbaneforbindelse er side 41 beregnet til 8,9 mia. kr. for tilslutning ved Pjedsted. Ekstra prisen for i stedet at føre jernbanen frem til Brejning kan findes af forskellen på anlægsbudgettet i tabel 8.1 og 8.2 dvs. 14,89 - 13.25 = 1,6 mia. kr.
Men da anlægget af forbindelsen udløses af at det er bilisterne, der har behov for den, kan man evt. fratrækkes besparelsen ved at anlægge forbindelsen som en kombineret bro frem for 2 separate broer. Denne besparelse er side 41 opgjort til 1,2 mia. kr.
Jernbanens andel af budgettet for den kombineret forbindelse kan derved beregnes til 8,9 +1,6 -1,2 = 9,3 mia. kr. Fremskrevet med 2% pa. til 2019 priser findes budgettet at være 10,2 mia. kr.

d+e) 0 kr. da banen er er anlagt 250 km/t (Togfonden fase 2).

f) Budgettet for at opgradere de 35 km fra 250 til 265/285 km/t er 55 mio.kr./km. I alt 1,9 mia. kr.
Hvis Odense-Lillebælt fra begyndelsen anlægges for 265/285 km/time vil prisen være 35 km * 35 mio. kr./km = 1,2 mia. kr.

g) Prisen for at opgradere hastigheden fra 250 til 300 km/time er 47 km * 55 mio.kr./km = 2,6 mia. kr.
Hvis man fra begyndelse anlægger alle strækninger Nørre Åby-Løsning for 300 km/t vil merprisen kun være 35 mio.kr./km og ekstra udgiften for de 47 km er da kun 1,6 mia. kr.
Bemærk at det her er forudsat at ny bane over Vejle fjord bliver en tunnel forberedt for 300 km/t, idet samtlige analyserede linjeføringer for broer over Vejle Fjord ikke er forberedt for opgradering til 300 km/t.

h) Prisen for at opgradere hastigheden fra 250 til 300 km/time er 22 km * 55 mio.kr./km = 1,2 mia. kr.
Hvis man fra begyndelse anlægger alle strækninger Hovedgård-Hasselager for 300 km/t vil merprisen kun være 35 mio.kr./km og ekstra udgiften for de 22 km er da kun 0,8 mia. kr.

5.7.3. Faseopdelt budget Odense-Aarhus
Mere populært kan budgettet beskrives som delprojekter således:

Ny bane udenom Horsens (pga. Fremtidens tog) + Ny Lillebæltsbro (pga. bilisterne) + 3,6 mia. kr.

De 3,6 mia. kr. er gældende, hvis man fra begyndelsen anlægger alle nye strækninger mellem Odense og Hasselager for 300 km/time (Odense-Lillebælt dog kun 265/285 km/time).


5.7.4. Reduceret budget eller ny station i Erritsø
Som nævnt under køretidsbesparelse må køretiden kunne reduceres med adskillige flere minutter. Hvis der er tale om 2-3 minutter, kan disse anvendes til at reducere budgettet markant, øge køreplanens robusthed eller alternativt til at standse på en ny station i Erritsø, som man lokalt har været udtrykt stort ønske om.

5.8. Aarhus-Aalborg på 45 minutter
Det vil være naturligt at overveje om rejsetiden Aarhus-Aalborg også kan reduceres til 45 minutter. Samfundsøkonomisk er det dog langt mindre attraktivt pga. det færre antal rejsende end på strækningen København-Odense-Aarhus.

De første 9-10 minutters rejsetidsbesparelse kan umiddelbart kan opnås ved at anlægge en 35 km ny bane Aarhus-Randers for 300 km/time. 35 km á 175 mio. kr/km er 6,1 mia. kr. (Se i øvrigt Togfonden side 72).
De sidste 5-6 minutter findes ved at opgradere 60-70 km af banen mellem Randers og Aalborg fra 200 til 300 km/time, til en pris á 175 mio. kr. pr. km. Svarende til 11,4 mia. kr. Alternativt kan man anlægge en city tunnel, som skitseret i togfonden side 72. Prisen pr sparet minut vil nok være i samme størrelsesorden.

Det samlede budget kan således groft estimeres til 17,5 mia. kr.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • København-Odense-Aarhus på 2 x 45 minutter - del 2 - Poul Brandt, 6/4 2019, 19:15 [*]
DSB MO1977Svenska-lok
Hirtshalsbanen gennem 40 år 1925-1965
Hirtshalsbanen gennem 40 år 1925-1965

Dette hæfte på 60 sider om Hirtshalsbanen udkom i 1965 på Signalpostens forlag som en hyldest til banens 40 års jubilæum. Det er skrevet af A. Gregersen og med i redaktionskomiteen var endvidere Holtrup og EVP. Hæftet er konverteret til pdf-format.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak