Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Kystbanen K20 plan (Generelt)

af KKLD, 7/4 2019, 23:03 (1818 dage siden) @ 1993matias

I miraklernes verden: S-tog med 10-minuttersdrift.

Ud fra disse forslag er det nok også S-tog, der er at foretrække. Her har de forlænget linje H helt til Helsingør og linje Bx til Roskilde og Nivå. Det vil opretholde nuværende 20-minuttersdrift på kysten men med højere kapacitet og bedre rettidighed (såfremt man benytter afgangsprocedurer for S-toget). Umiddelbart ikke en super investering for 2 milliarder kroner... Her tror jeg kunderne ville vælge basis-forslaget pga. højere frekvens.

Hvilke linjer, der forlænges og hvor ofte de skal køre er en anden diskussion. Personligt mener jeg, at linje H skulle køre hvert 10. minut Frederikssund - Kh - Helsingør og linje C Ballerup - Kh - Nivå. På de fire spor Østerport - Klampenborg kan linje C overhales af linje H, så man ikke behøver ændre i S-togenes nuværende (meget logiske) rækkefølge gennem røret. Den største fordel ved denne model er tog hvert 10. minut til Helsingør på lige fod med Hillerød, Køge og (til dels) Frederikssund.
Linje Bx nedlægges men kan erstattes af flere stoptog mod Roskilde standsende i Glostrup (f.eks. togene til Holbæk og Slagelse). Når der nu alligevel elektricificeres mod Holbæk vil accelerationen neutralisere tidsforbruget ved flere standsninger.

Nu kom vi lidt ud på et sidespor, men sådanne diskussioner er altid interessante!

Jeg er enig med dig og de burde have samme system som fx Holte og Hillerød hvor toget der kører kortest nordpå kører længest sydpå/vestpå.

Så Linje C: Frederikssund-Nivå og Linje H: Ballerup-Helsingør.
Hvis der kommer s-tog til Roskilde så kunne man have Linje C: Roskilde-Nivå og Linje H: Ballerup-Helsingør.

Linje H kunne overhale Linje C ved Hellerup (bruge Kystbanens spor) hvor linje H springer Charlottenlund, Ordrup, Klampenborg, Skodsborg, Vedbæk og Rungsted Kyst over. Tænker at 6 stationer sprunget over må give en 6 minutters hurtigere rejsetid så Linje H ender med at være 2 minutter bagved Linje C ved Kokkedal og Nivå.

Og så kunne Linje F i myldretiden forlænges med hvert andet tog til Lyngby/Holte og hvert andet til Nivå så flere pendlere kan komme til/fra arbejde med direkte tog.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak