Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Metroen stopper ikke ved aktivering af nødbremsen (Generelt)

af mpp, 8/4 2019, 14:28 (1843 dage siden) @ metrohenrik

Så vidt jeg ved, kan du heller ikke stoppe et tog på vej over/under Storebælt og Øresund, ved at trække i nødbremsen.

Det er rigtigt. Men man kan snakke med lokoføreren der så kan tage stilling til hvad der skal ske. I tilfældet med nogle på sporet ville lokoføreren jo nok stoppe toget og så køre forsigtigt videre. Det er den mulighed der ikke rigtigt eksisterer med metrotogene.

I den nye generation af metrotogene, er der live billeder fra togene. Der er faktisk kameraer som viser sporet foran toget, ikke meget, blot nogle meter. Man skal bare huske på at der ikke er nogen der sidder og kigger på disse billeder hele tiden. Der vil være omkring 25-28 tog ude samtidig. Det kan ingen trafikleder følge med i.

Cool – man kunne forestille sig at når der blev trukket i nødbremsen stoppede toget og en trafikleder kunne tage stilling til hvad der skulle ske derefter.

~~

Med alt det sagt er der jo nok nogle der har tænkt de forskellige scenarier igennem og vurderet hvilke risici der er acceptable og hvordan det hele skal hænge sammen. Jeg er i hvert fald stadig tryg ved at køre med metroen :)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak