Afvikling af flytrafik? (Generelt)

af mikedk2100, København Ø, lørdag 13. april, 2019, 10:18 (186 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

Hvis man tager et tidligt morgentog fra Danmark til Hamburg, og fortsætter med tog derfra, kan man spise aftensmad samme dag næsten hvorsomhelst i Vesteuropa nord for Alperne. Det er der mange, som slet ikke ved idag. Men det bliver de måske snart klar over.

Desværre ikke fra København/Sjælland. Folk bliver slemt skuffede, når de tror de har købt billet til et tog, men så bliver smidt over i en bus. De kommer jo aldrig tilbage til toget, men tager flyet eller bilen fremover. Men ja, fra næste år kan man tage et afdanket IC3 om morgenen og med skift i Hamburg komme rigtig mange steder hen i Europa.

Men ellers er jeg enig. Der kunne ligge et stort potentiale i tog fra Danmark og ud i Europa. Vi skal ikke mange år tilbage før der var direkte tog fra både Aarhus og København til Hamburg/Berlin samt nattog til Basel, Amsterdam og München fra Danmark. Det kræver en gevaldig indsats fra DSB (eller andre operatører) at lære danskerne at køre med tog igen. Og så dur det ikke, at Tysklandstoget erstattes af en bus. Det har DSB bare ikke forstået.

Om vi så skal vente helt til 2030erne, når Femern-forbindelsen er klar, eller om DSB/andre tør satse på en ordentlig, komfortabel og serviceminded togtrafik ud i Europa inden da, må tiden jo vise.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Lollandsbanen 1874-1999
Lollandsbanen 1874-1999
Pris 180,- kr.
 Læs mere 

DSB plakat 1937

DSB plakat 1937
DSB plakat 1937 af
Aage Rasmussen
Pris: 249,- kr.
 Køb 
Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen