Afvikling af jernbanen (Generelt)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, søndag 14. april, 2019, 12:23 (67 dage siden) @ ThomasTT


Der er brug for relevante realistiske planer for banen. Baseret på 200 km/t og med fokus på kapacitet

Udviklingen indenfor "jernbanen" peger ret klart på:

160 km/t for regionaltog (hvor man med acceleration og korte stationsophold kan reducere rejsetiden med mere end med 200 km/t)

230-250 km/t for intercitytog. Her får man bedst udnyttelse af infrastrukturen (hvor 230-250 km/t kun er marginalt dyrere end 200 km/t), selv om rejsetidsgevinsten er marginal i en dansk sammenhæng vil genanvendelse af personale og materiel være markant bedre med højere hastighed. Nyt togmateriel går også efter dette segment, hvilket ses fra både Bombardier, Stadler og Talgo.

Antallet at togstammer du skal bruge til timedrift mellem København og Aarhus med 160/180 km/t er otte stk. Med 200 km/t falder det til seks stk. Med 230 km/t falder det til fem togstammer. Selve anskaffelsespriserne er forholdsvis sammenlignelige efterhånden.

"Rigtig højhastighed" er ikke længere 250 km/t men fra 320 km/t og opefter.


Lasse


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen