Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

9 år fra askeskyen (Generelt)

af Jørgen Pagh Jensen, 20/4 2019, 14:36 (1804 dage siden) @ JesperErnst

Du har selvfølgelig ret i, at ferierejser kan aflyses, eller omlægges til andre nærmere destinationer. En del forretningsrejser kan sikkert klares over video.
Men jeg husker da noget fra dengang for 9 år siden:

Mange mennesker strandede og skulle hjem fra en rejse. Jeg har f.eks. en ven, som måtte rejse med tog hjem fra Schweiz - vist den eneste togrejse i hans liv!
Og jeg er ret sikker på, at netop København-Hamburg var en flaskehals for megen af den mere eller mindre paniske hjemrejsetrafik.
Jeg husker ikke, at der var problemer indenrigs, men det husker andre måske.

En afbrydelse af lufttrafik i gennem lang tid vil helt sikkert give nogle nye rejsemønstre. Destinationer som Mallorca vil nok blive valgt fra af de fleste. Men destinationer i Norden samt Nordeuropa vil sikkert blive interessante feriemål, som vil generere en del trafik.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak