Nu ved jeg godt, at det altid er så let at være klog på andres vegne. Men nogle gange kunne man godt få den tanke, at dem der sidder på kontoret og skal lede "slagets gang" (generaldirektør...?), de kender ikke selv ret meget til virkeligheden. De kører selv i bil til og fra arbejde, så de kender slet ikke til de "udfordringer" / forhindringer, som de udsætter både passagerer og personale for i dagligdagen. Og modsat "gamle" dage, hvor man arbejdede sig op, og dermed selv havde prøvet at stå ude i virkeligheden, så er det blevet normen nu, at man ansætter folk udefra, som slet ikke kender det mindste til det de skal lede. Kan man forestille sig, at man ansætter en mekaniker som kirug? Tror ikke ret mange ville føle sig særlig trygge, hvis man gjorde sådan. Men på direktionsgangene, så er det bare helt ok... Og jeg har endnu ikke helt kommet mig over det grineflip jeg fik, dengang DSB havde en annonce om ansættelse af en "pauseklovn" til direktionsgangen.... Nej klovn havde de ikke skrevet direkte. Men det var det der stod mellem linjerne, at de søgte. Og når man ansætter sådanne til at lede andre, ja så bliver det nok også derefter... Men yderst tragisk, som man snart har kørt et selskab helt ned, som ellers engang var et selskab med MANGE gode folk, der vitterlig var stolte over det GODE arbejde de udførte! Og det gælder BÅDE DSB og Banedanmark - Dengang hvor man kunne regne med dem! Hvem kender ikke Olsenbanden, hvor Egon står med uret, og toget kommer præcis på klokkeslet - Om det så er vinter eller sommerkøreplanen... ;) Men sådan noget ville man jo ikke tage med, hvis ikke der havde været bare en smule sandhed i det? Selvom der selvfl også dengang kunne ske uforudsete ting. Men dette plejede de ansatte rundt omkring selv at kunne løse, så alle fik den nødvendige hjælp, så vidt muligt. I dag er alt styret centralt, og det er derefter - Går et tog ned, sætter man straks per automatik en togbus ind i stedet. Alle andre løsninger, kan man slet ikke overskue, da man også skal overskue alt andet. Så man ender med, ikke at kunne overskue noget som helst.

Erling