Udfordringen er ikke nødvendigvis at dem der leder slagets gang kører til arbejde i bil, men mere at DSB (og tog generelt) er et voldsomt komplekst område med masser af forskellige kundegrupper man skal forstå.

Der er rejsende der rejser et par gange om året og er prisfølsomme – der er det orangebilletter der skal til. Der er rejsende der bruger DSB hver dag til at komme på arbejde – der skal man bruge en anden tilgang. Der er folk der rejser på IC-afgange der kører kortere end folk på RE-afgange (somehow). Der er S-tog der sikrer at storbyen kan hænge sammen og Kystbanen for dem der er for fine til at ville have S-tog.

Der er meget YMMV – your mileage may vary – i det her. Som hyppigt rejsende ved man måske godt hvordan man kan få pengene igen mens dem der rejser mindre bare får en dårlig oplevelse. Rejser man med S-tog bruger man typisk offentligt transport mere end en bilpendler der skal til lufthavnen fra f.x. Odense station. At det hele bliver markedsført som 'DSB' gør blot forvirringen total.

Det sagt kan serviceniveauet sagtens hæves, også uden at det skal koste noget.