Underbudgettering er ikke noget nyt fænomen. Der blev rejst en aktiekapital på tre mio. pesos til Santiago - Valparaiso-banen, og man begyndte anlægsarbejdet i Barón i den nordlige ende af Valparaiso.

(Vi har tidligere besøgt denne by for at kigge på funicularer, se her)

Som sædvanligt var problemet at finde en gunstigt linieføring gennem de bjerge, der ligger helt ud til kysten.

En halv snes kilometer nord for Valparaiso har floden Marga-Marga sit udløb i havet, og banen blev anlagt langs kysten hertil og derefter ført ind i ådalen. Den store ferieby Viña del Mar groede siden op ved Marga-Margas munding.

På den anden side af Viña går det temmelig stejlt opad, og banen må sno sig for at vinde højde. I det hele taget er terrænforholdene i området ikke nemme, og i 1857, da anlægsarbejdet havde nået Quillota, 55 km fra Valparaiso, slap pengene op.

På det tidspunkt var Manuel Montt præsident. Han var den første civilist på posten og sammen med sin nære ven og indenrigsminister, Antonio Varas, fik han gennemført, at staten overtog alle aktier i banen og skaffede yderligere kapital, så arbejdet kunne fortsætte.

Nu skal der nok komme billeder - bare rolig...

For selvom der ikke længere kører persontog mellem Santiago og Valparaiso, så er der nærtrafik på strækningen Valparaiso - Quillota. Operatøren hedder ”Metro Valparaiso”.

Tog i Valparaiso på vej mod Vinã del Mar

(Jeg ville have upload'ed et billede her, men det blev konsekvent roteret 90 grader til højre, og til sidst opgav jeg.)

Tog har forladt stationen Recreo lidt længere i retning mod Viña

Oprindelig løb banen i nordsiden af Viña del Mars hovedgade, Viana Alvarez, men i 2003 blev den lagt i en tunnel,og på dette billede har et tog mod Valparaiso netop forladt den. Ved den kantarel-formede hvide skulptur i baggrunden lå fabrikken ”Sociedád Maestranza y Galvanización Caleta Abarca”, som frem til lukningen i 1919 fremstillede damplokomotiver til de chilenske statsbaner. Ethvert spor efter denne virksomhed er væk.

(fortsættes)